Kendte6. januar 2020

Claes Bang er eftertragtet i udlandet: Fint at være sexsymbol

Claes Bang kan opleves som letpåklædt blodsuger i den nye Netflix-serie "Dracula", men den 52-årige dansker lader ikke succesen stige ham til hovedet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/claes_bang_0.jpg
 (Foto: Netflix)

I 2003 kunne danskerne opleve en ung Claes Bang spille over for Casper Christensen i "Langt fra Las Vegas". Nogle år senere fik han sit folkelige gennembrud som politimanden Martin i TV 2-serien "Anna Pihl".

Men det var først, da Claes var blevet en moden mand, at det store udland fik øjnene op for hans talent på det store lærred. Siden er det dog gået mere end stærkt for den eftertragtede herre fra København, der blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1996.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/claes_bang_7.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Sammen med Charlotte Munck samlede Claes Bang danskerne foran fjernsynet i 00'erne, da han spillede charmerende Martin i "Anna Pihl". (Foto: Birger Storm)

I begyndelsen af januar kan hele verden opleve Bang i titelrollen i Netflix/BBC-serien "Dracula", hvor han flere gange optræder letpåklædt, og han har det helt okay med at være sexsymbol:

– Det er ikke noget, man kan forholde sig til. Jeg forsøger ikke at tænke for meget over det, for sådan noget må ikke stige dig til hovedet.

– Men på den anden side er det helt fint. Det er det faktisk – det er helt o.k., siger Claes Bang til The Guardian.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/claes_bang_lhl.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Claes har tidligere udtalt til SE og HØR, at han har det fint med at være udråbt til sexsymbol. – Det er superflatterende. Alt, der kan pushe varen, er meget fedt. Hvis det er noget, der kan skaffe kunder i butikken, er det meget fint. Da jeg var 25, tænkte jeg: ”Ej, det kunne være fedt at være et sexsymbol”. (Foto: Lars H. Laursen)

Det internationale gennembrud fik Claes Bang i Ruben Östlunds Guldpalmevinder "The Square", og det job kastede endnu mere arbejde af sig.

– På halvandet år har jeg indspillet fem film, en miniserie og en dramaserie i 10 afsnit, sagde han til Soundvenue, da "The Affair" på HBO Nordic havde premiere i sommer, hvor Claes har en stor birolle.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/2099_dracula_07march_sel_rv.jpg
 (Foto: Netflix)

– Jeg føler mig så privilegeret over at få mulighed for at spille denne fantastiske karakter. Ja, han er ond, men der er så meget mere ved ham, han er karismatisk, intelligent, vittig og sexet, lyder analysen fra Claes til Politiken. (Foto: Netflix)

Ikke bitter

Udlandet kan altså ikke få nok af den tårnhøje brunette, men Claes går ikke rundt og brokker sig over, at de danske produktioner ikke kan bruge ham i lige så høj grad.

– Man kan ikke bruge bitterhed til en fløjtende skid. Det kan jeg i hvert fald ikke bruge min tid på. Jeg går jo ikke rundt og synes, at jeg havde en lortekarriere før "The Square". Jeg har ikke lavet andet end at arbejde i 30 år, og jeg har lavet en masse fede ting, blandt andet også i Tyskland.

– Det, der kan være underligt i forhold til den lavine af opmærksomhed, jeg har oplevet, er, at jeg jo ikke er en drastisk bedre skuespiller i dag, end jeg var for fem år siden.

Jo, jeg har da udviklet mig, men den fyr, der gik til den første casting på "The Square", er også den fyr, du sidder overfor nu. Jeg føler mig ikke anderledes.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/claes_bang_5.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Skuespil er ikke det eneste, Bang har prøvet. Han flirtede kort med dans, da han deltog i "Vild med dans" i 2013, men forlod det på grund af presset. – Jeg er ked af det for Katrines skyld, og til alle de seere, der har stemt på os, siger jeg tak og undskyld. Det har fra start været med stor nervøsitet, at jeg valgte at deltage i ”Vild med dans”, udtalte han. (Foto: Hanne Juul)

Selv om Claes har gang i karrieren, glemmer han på intet tidspunkt sit bagland.

I 2010 blev han gift med stylisten Lis Kasper, og på de sociale medier kan alle se, at parret stadig opfører sig som nyforelskede.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/claes_bang_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Lis Kasper og Claes Bang blev gift i København i 2010. Hun har to døtre, og i september offentliggjorde skuespilleren glædelige nyheder: – Jeg skal være bedstefar – igen! Tak:-) Tillykke, Sara og Peter!!, skrev Bang på Instagram. (Foto: Dan Mariegaard)

Da der tidligere på måneden blev afholdt European Film Awards i Berlin, var Lis ved sin mands side.

Og da parret fejrede 9-års bryllupsdag i efteråret, skrev Lis en kærlighedserklæring til sin dygtige husbond:

– Jeg er en heldig kartoffel. #jeggørdetgerneigen, love you forever @claesbang #weddingday.

Sponsoreret indhold