Kendte22. august 2019

Christopher: Selvfølgelig vil vi ha’ børn

Familieforøgelser kan dog ikke planlægges, når far er international popstjerne og mor er model. Så Christopher og Cecilie venter lidt endnu
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christopher_dm2.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Forleden fejrede han femårsdag med underskønne Cecilie Haugaard, 28.

Og de seneste par måneder har han kunnet kalde hende sin hustru.

De har boet sammen i lejligheden på Christianshavn i et par år, så hvad er næste skridt for det nygifte par?

– Vi taler selvfølgelig om, at vi gerne vil have børn på et tidspunkt, men det er virkelig svært, for hvornår er det rigtige tidspunkt? spørger Christopher, da SE og HØR møder ham til pressemødet forud for The Voice '19 i Tivoli den 7. september.

Hvornår er perfekt?

Han svarer selv.

– Jeg tror ikke rigtig, at det bare kommer sådan dansende, hvor vi kigger på hinanden og tænker "nu er det perfekt", spår han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christopher_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Christopher har netop været i Asien for at sparke døren ind til det kinesiske marked. – Det går mere amok, men på sådan en kontrolleret måde. Der er så sindssygt mange mennesker, at hvis bare én procent af befolkningen køber din musik, så snakker vi 10 millioner mennesker. Så det er der gode penge i. (Foto: Dan Mariegaard)

Derfor tager ægteparret det stille og roligt og lader tingene ske af sig selv i deres eget tempo.

– Det er noget med at tage det, som det kommer, og hvis det sker, så sker det, ellers kommer det nok på et eller andet tidspunkt, lyder det kryptisk fra popprinsen, som altså snart kan høres til den årlige koncert i Den Gamle Have.

Sponsoreret indhold