Kendte8. maj 2023

Christian Kjær giver konen Susan Astani gigantisk bolig-gave

Rigmanden har flottet sig over for konen og givet hende et hus i Cannes på små 1000 kvadratmeter
Christian Kjær og Susan Astani har været gift siden 2014.
Christian Kjær og Susan Astani har været gift siden 2014.
 Foto: Scanpix Denmark

Gaver har forskellige størrelser.

Nogle kan være i en lomme, andre i større papkasser, og så er der dem, der er lidt uden for normal skala. For eksempel en villa i det sydfranske.

Det er i hvert fald sket hos Christian Kjær og konen Susan Astani.

Kjær har nemlig givet Susan et hus på små 1000 kvadratmeter i Cannes, der ligger i Sydfrankrig.

Det skriver Ekstra Bladet, der også har talt med Susan.

- Christian havde oprindeligt testamenteret Sandbjerggård og alt omkring den til mig. Da vi blev nødt til at sælge, valgte han at give mig frie hænder til at gøre, hvad jeg vil med pengene. Jeg har valgt at investere i Sydfrankrig, siger hun til mediet.

Christian Kjær har dog ikke altid nydt tilværelsen sydpå.

Tidligere på året blev han 80 år, og her fortalte rigmanden, at han ikke engang havde inviteret to af sine egne børn.

Og faktisk er det ikke det eneste, der har været imod ham:

Han har også fået et forbud mod igen at vise sig på dronningens bonede gulve, et brud med datteren, et par skilsmisser, en betinget fængselsdom, en tabt retssag hvor ekskonen Janni Spies blev tilkendt 35 mio. kroner, et mislykket forsøg på at blive borgmester i Rudersdal, beskyldninger om uduelighed og en fyring som bestyrelsesformand i et F.L. Smidt-selskab, selv om han var storaktionær – samt en kostskolebarndom fyldt med tæv og tårer.

Sponsoreret indhold