Kendte31. marts 2023

Christian Kjær fylder 80 år: Inviterer til stor fejring

Christian Kjær fylder rundt, og det skal fejres, hvor alle der har en personlig relation til Christian Kjær kan komme til reception på Sophienlyst Slot
Christian Kjær fylder 80, og derfor har hans hustru, Susan Astani-Kjær, indbudt til stor fødselsdagsreception.
Christian Kjær fylder 80, og derfor har hans hustru, Susan Astani-Kjær, indbudt til stor fødselsdagsreception.
 Foto: Birger Storm

Christian Kjær runder snart et skarpt hjørne, når han i i slutningen af april fylder 80 år.

Og det skal da heller ikke gå ubemærket hen.

I et Instagram-opslag fortæller Christian Kjærs kone, Susan Astani-Kjær, at alle, som kender ham personligt, er inviteret til stor fødselsdagsreception på Sophienlyst Slot i Nørre Aaby på Fyn.

"Alle som kender Christian personligt, lige meget hvor fra, en gammel klassekammerat, en rideven, en businessven, en gammel ansat, klapper til jagterne, en nabo, en gammel kæreste. Du er velkommen til receptionen på Sophienlyst Slot i Nørre Aaby fredag den 21. april kl. 17:30 - 19:30," skriver Susan Astani i opslaget.

Parret åbner dørene til slottet, som Christian Kjær købte til sin kone i fødselsdagsgave i 2016, på trods af, at de ikke er helt færdige med at renovere det endnu.

Det ser ikke ud til, at der kommer til at mangle noget til receptionen, for Susan Astani opfordrer deltagerne til lige at give en melding om, de kommer, så der er indkøbt rigeligt med drikkevarer til den store dag.

Parret har i dag fast base i Schweiz og har flere boliger rundt om i verden, og de har tidligere fortalt, at Danmark aldrig bliver igen deres hjem.

Christian Kjær mistede alle sine titler og ordner, han havde i Danmark, efter han blev dømt for at køre ind i en official ved et cykelløb i 2018.

Sponsoreret indhold