Christian Degn smaskforelsket: Kys i solnedgangen

Turtelduerne Trine, 31, og Christian Degn, 42, har nu skiftet den ene strand ud med en anden.
Efter solnedgangen i Tisvilde tog parret nemlig på romantisk ferie i Italien.

Turtelduerne Trine, 31, og Christian Degn, 42, har nu skiftet den ene strand ud med en anden.
Efter solnedgangen i Tisvilde tog parret nemlig på romantisk ferie i Italien.

(Foto: Mikael Rieck)

Lørdag aften badede solnedgangen alt i lyserødt ved stranden i det nordsjællandske sommerparadis Tisvildeleje.

Og det var de perfekte rammer for nyforelskede Christian Degn og hans nye kæreste, Trine.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Trine er en kæmpe “pleaser” ligesom mig, så vi forstår hinanden og kan regne hinanden ud, fortæller Christian om sin nye, smukke kæreste. (Foto: Mikael Rieck)

TV 2-værten, som er kendt fra “Hvem vil være millionær” og “Nybyggerne” mødte Trine for blot en måneds tid siden – og det viste sig at være kærlighed ved første blik.

Forelskelsen blussede i lys lue, efter Degns “Nybyggerne”-kollega Mette Helena Rasmussen på Instagram havde eftersøgt en kæreste til Christian Degn.

Date i tre dage

Kærlighedsråbet nåede frem til Trine, som sendte Degn en besked:

“Jeg har hørt, at du søger en hustru. Det er faktisk meget belejligt, for jeg leder efter en mand. Spørgsmålet er, om vi skal tage en drink eller en morgenjagt?” skrev hun til den langlemmede skærmtrold.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Smask!
Parrets læber mødtes i et kys, da dagen gik på hæld på stranden i badebyen Tisvildeleje i Nordsjælland. (Foto: Mikael Rieck)

– Jeg tænkte, hende må jeg bare møde!

Vi tog ud og fik en drink en fredag, og daten varede helt til om mandagen.

Jeg har aldrig før mødt én, jeg klikkede så hurtigt og godt sammen med, fortæller Christian Degn til SE og HØR.

Høj klatretøs

Den 42-årige tv-charmør afslører samtidig, hvad der gør Trine til det perfekte match.

– Trine har en fantastisk livsglæde. Hun er lige så tosset som mig – og har lige så meget krudt i røven som mig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Når Christian Degn ikke er foran tv-kameraet, er han en meget populær dj.
Til Sommersol, som musikfestivalen i Tisvildeleje i år hed, spillede Degn alle de gode dansehits, som DJ Degnamite. (Foto: Mikael Rieck)

Hun er vild med klatring og går på jagt, ligesom jeg gør.

Og så er hun en høj pige – 185 cm – og gudesmuk, jubler Christian Degn, som selv måler imponerende 208 cm.

SE og HØR mødte blandt andre også Nikolaj Lie Kaas, Oscar Bjerrehuus og Nikolaj Hübbe i Tisvilde.

Hør om deres sommer i galleriet herunder:

Christian Degn smaskforelsket: Kys i solnedgangen

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close