Kendte3. september 2023

Cecilie Haugaard giver opdatering på sin og Christophers Hellerup-villa

Boligen i rigmandskvarteret er langt fra indflytningsklar, men planen er også først at holde housewarming i 2024
Cecilie Haugaard og Christopher flytter efter planen ind i villaen i Hellerup til næste år.
Cecilie Haugaard og Christopher flytter efter planen ind i villaen i Hellerup til næste år.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Cecilie Haugaard deler rørende hyldest til Christopher

Det er ikke længe siden, at musikeren Christopher og hustruen Cecilie Haugaard købte villa i det fine Hellerup, ligesom de også investerede i en lækker lejlighed ved papirøen.

Dog kan de ikke flytte i hus lige nu, da boligen, der er fra 1901, skal have sig en ordentlig overhaling. Nærmest alt fra gulv til luft skal fornyes, hvilket betyder at parret ikke flytter til Hellerup før 2024.

Men derfor kan man jo godt vise huset frem og give en status alligevel, hvilket Cecilie Haugaard gør for sine flere end 300.000 følgere.

I en video indefra huset kan man se, at Cillemouse, som Haugaard kalder sin Instagram-profil, må væbne sig med tålmodighed et stykke tid endnu, før boligen står klar.

Den er nemlig på ingen måde klar til bo i. Hverken tapet, isolering, gulv eller ledninger er på plads endnu.

Dog er der tilsyneladende ikke tale om stilstand i det gamle hus, for influenceren skriver ”progress” til videoen.

Og kigger man Ciliemouses profil igennem ses det da også, at der er sket ting og sager med huset. Hvor det tidligere havde gulv og malede vægge er der altså nu kun byggerod.

I en story kan man desuden skimte to håndværkere, der altså kan kræve søndagstillæg, hvis videoen er fra i dag.

Hellrupvillaen stod Christopher og Cecilie Haugaard i 16 millioner kroner som SE og HØR tidligere har berettet.

Til gengæld formåede de i februar at sælge deres rækkehus ved Holmen i Nyhavn for hele 21 millioner kroner tilbage i februar.

Samlet er der dog tale om en samlet et negativt resultat i boligpuslespiller, da lejligheden på Papirøen også røg op på et tocifret millionbeløb.

Christopher og Cecilie har betalt 11,5 millioner kroner for at bo med udsigt til vandet og Skuespilhuset.

Sponsoreret indhold