Kendte4. februar 2023 (opd. 6. september 2023)

Christopher og Cecilie scorer kassen: Dyreste nogensinde

Efter bare to måneder på markedet har kendisparet solgt deres herlighed i hjertet af København - udbudsprisen var imponerende 21 millioner kroner

Luksus for millioner

SENESTE: Nu er salgsprisen afsløret - og den er lavere end 21 millioner kroner

Aldrig nogensinde før er et rækkehus blevet solgt til så høj en kvadratmeterpris.

Det bryder simpelthen skalaen.

Der er god grund til at smile for de to stjerner.
Der er god grund til at smile for de to stjerner.
 Foto: Ritzau Scanpix

Og indehaverne af det dyre, solgte rækkehus er ingen ringere end sangfuglen Christopher og kæresten Cecilie Haugaard.

Salget er gået igennem, men selve prisen er ukendt, fortæller ejendomsmægleren bag salget, Nicolai Madsen fra EjendomsmæglerKompagniet. Udgangspunktet var dog et salgsskilt på 21 millioner kroner.

- Den er blevet solgt, men jeg kan ikke røbe hverken pris eller overtagelsesdato, fortæller han, da SE og HØR ringer til ham, og fortsætter:

- Jeg kan dog sige, at det er den højeste kvadratmeterpris nogensinde i København K på et rækkehus. Og der var faktisk flere købere, der var interesseret.

- Hvor mange?

- Tre styks.

Rækkehuset er 146 kvadratmeter stort og bliver beskrevet som "en drøm af et hjem".

De to kendisser købte huset tilbage i februar måned 2021 for svimlende 17,4 millioner kroner.

Så beløbet er i hvert fald større end dét.

Sponsoreret indhold