Caspers nye stil: Fra blærerøv til bonderøv

50-årige Casper Christensen har ikke længere behov for at vise, at han har haft stor succes.

50-årige Casper Christensen har ikke længere behov for at vise, at han har haft stor succes.

(Foto: Peter Grosen)

I tre årtier har Casper Christensen siddet tungt på tronen som den ukronede konge af dansk comedy.

For at understrege den mangeårige succes købte den stenrige komiker i 2014 en kæmpevilla på Frederiksberg for 15,5 millioner og istandsatte den, så den blev lige, som han gerne ville have det.

For at understrege over for omverdenen, at Casper Christensen var ”kongen”.

– Jeg havde det sådan, at det hus var det vigtigste i mit liv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Casper Christensens tidligere villa på Frederikberg.

Casper tømte opsparingen og brugte med egne ord alle sine penge på at istandsætte huset på Frederiksberg. Da det endelig stod færdigt, solgte han det. (Foto: Peter Grosen)

– Det var kronen på værket efter 30 år i branchen.

Her er monumentet for, hvad Casper Christensen har opnået.

– Kig nu for helvede! Nu kan vi alle sammen sige, han var en succes.

Nu kan vi alle klappe i hænderne, fortæller Casper selv i et syv timer langt maratoninterview med Radio24syv.

Men da huset endelig stod færdig, som han troede, han gerne ville have det, solgte han det.

– Jeg følte mig simpelthen ikke hjemme i så stort et hus.

– Jeg følte, det var for prangende eller for blærerøvsagtigt, mere, end det var rart for mig at være i.

Huset var fantastisk, men måske var det ikke egentlig mig, fortæller han i programmet ”Hele Danmarks Casper”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er efterhånden fem år siden, Isabel sagde ja til Casper – og for to et halvt år siden fik de sønnen Cooper. Snart føder Isabel så parrets 2. barn – og gør Casper til far til fire. (Foto: Thomas Laursen)

casper christensen: Nyd nu livet!

Huset på Frederiksberg blev en ond spiral, hvor den sjove mand blev nødt til at fastholde sin enorme succes for at tjene penge nok til at beholde symbolet på alt det, han har opnået i sin karriere.

– Jeg havde fået viklet mit eget hoved ind i, at det her hus var så vigtigt, at hvis jeg ikke havde råd til at beholde det, ville det fjerne, at jeg nogensinde havde haft en succes og hele fundamentet for, hvem jeg var udadtil.

– Og det koster jo noget at bo på Frederiksberg, så der var jo også et konstant pres på, at man skulle tjene penge, så jeg kunne vise, at det var gået så fantastisk godt, forklarer komikeren, som siden har skiftet fra overhalingsbanen til indersporet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Casper Christensens hus i Ålsgårde.

Det er det mere beskedne hus i nordsjællandske Ålsgårde, der nu danner rammen om ”Klovn”-skaberens liv. (Foto: Thomas Laursen)

– De sidste tre år har jeg brugt al min energi på at finde ud af, hvem jeg egentlig er.

Så hele den rejse med at få skyllet det ud af systemet og sige:

”Hvorfor vil du gerne have, at nogen klapper ad det?”.

– Alt det med succes er jo sket.

Det er forbi – du behøver jo ikke at manifestere det med et monument på Frederiksberg.

Vær nu bare til stede i det nu, du er i, hvor du hellere vil bruge tid med din kone og dine børn i stedet for at jagte, at folk klapper ad dig”.

Aldersforskellen er ufed

Da Casper i 2012 fandt sammen med 18 år yngre Isabel, skortede det ikke på kommentarer.

Syv år senere kommenterer komikeren selv den store aldersforskel.

– Det, som folk nok ikke altid forstår, er, at det jo ikke er et ønske, jeg har haft om at have en yngre kæreste, siger han og forklarer, at Isabel er den første yngre kvinde, der har fået hans hjerte til at banke hurtigere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Isabel og Casper. (Foto: Birger Storm)

– For mig var det et problem, at Isabel er yngre. Der er nogle få ting, som er hårde. Jeg er 18 år ældre. Jeg dør før hende højst sandsynligt. At vide det, når man skal have børn, er super-ufedt.

– Jeg ville da langt hellere have, at vi var lige gamle.

Og så samtidig skulle høre så meget pis fra folk, hvor man jo nærmest blev kaldt pædofil – det var bare røvubehageligt, siger han og fortæller samtidig, at kommentarerne endelig er blevet færre.

– Folk er begyndt at holde deres fucking kæft omkring det, hvilket er rigtig behageligt.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close