Cameron Boyce død: Nu kommer retsmediciner med officiel udtalelse

Cameron Boyce døde lørdag blot 20 år gammel.

Cameron Boyce døde lørdag blot 20 år gammel.

(Foto: MEGA)

Disney-stjernen Cameron Boyces pludselige død i en alder af blot 20 år har sendt chokbølger gennem underholdningsverdenen - og blandt hans tusindvis af fans verden over.

Skuespilleren blev fundet død i sin seng i weekenden – og nu kommer retsmedicineren så med den første officielle udtalelse.

Los Angeles County Department of Medical Examiner-Coroners oplyser de således, at den 20-årige Disney-stjerne er blevet obduceret.

Der er dog brug for flere undersøgelser.   

- En obduktion blev foretaget i dag, og årsagen til dødsfaldet kræver yderligere undersøgelse, skriver Los Angeles County Department of Medical Examiner-Coroners på sin hjemmeside.

De oplyser dog, at Cameron Boyce blev fundet livløs i sit hjem på 5100 block of Cartwright Avenue i det nordlige Hollywood i de tidlige eftermiddagstimer lørdag.

Han blev erklæret død på stedet klokken 14.35.

I går skrev det amerikanske medie TMZ, at det var et epileptisk anfald, der tog livet af den populære skuespiller.

Det amerikanske medie – der er kendt for at have velinformerede kilder i kendis- og Hollywood-miljøet – skriver, at ”Descendents" og "Grown Ups”-stjernen blev fundet livløs af sin roommate, og at der herefter blev ringet 911.

Det lykkedes dog ikke den tilkaldte ambulance samt ambulancelægen at genoplive Cameron Boyce, som blev erklæret død på stedet.

Ifølge TMZ havde Cameron Boyce tidligere haft anfald som følge af sin sygdom, men den gjorde det dog ikke umuligt for ham at arbejde fuldtid som skuespiller.

Cameron Boyce indledte sin skuespilkarriere hos Disney, da han var blot 11 år gammel. Siden nåede han at medvirke i blandt andet "Shake it Up," "Austin and Ally", “Jessie” og "Good Luck Charlie".

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close