Kendte8. juli 2019

Adam Sandler bryder tavsheden efter Cameron Boyces tragiske død

Adam Sandler hylder sin medskuespiller Cameron Boyce efter Disney-stjernen pludselige død i en alder af blot 20 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-07-08_kl._09.24.18.png
 Foto: MEGA

I går kom det frem, at Disney-stjernen Cameron Boyce lørdag blev fundet død blot 20 år gammel. Han døde, mens han sov som følge af et længerevarende sygdomsforløb, som han var i behandling for.

Cameron spillede sammen med 52-årige Adam Sandler i komedien "Grown Ups" fra 2010, hvor han spillede komikerens søn, Keithie.

I 2013 indtog han atter indtog rollen, da efterfølgeren "Grown Ups 2" var en realitet.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-07-08_kl._09.24.25.png
 Foto: MEGA

Cameron Boyce spillede Adam Sandlers søn i de to "Grown Ups"-film (foto: MEGA)

Nu reagerer Adam Sandler på sin medskuespillers tragiske død. Det sker i en hyldest på Instagram, hvor Sandler har delt et sort-hvid-billede af den nu afdøde skuespiller.

"For ung. For sød. For sjov. Bare den sødeste, mest talentfulde og mest høflige dreng. Jeg elskede den dreng. Hans familie betød så meget for ham. Han bekymrede sig så meget om jorden. Tak, Cameron, for alt, hvad du gav os. Så meget mere var på vej. Vores hjerter er knuste. Jeg tænker på sin fantastiske familie og sender mine dybeste kondolencer", skriver Sandler på Instagram.

Cameron har blandt andet arbejdet intensivt med kampagnen "Thirst Project" i 2018 for at opbygge to brønde med rent vand i Swaziland i det sydlige Afrika.

Den unge skuespiller er bedst kendt for sine roller i spillefilmene "Mirrors", "Eagle Eye" og "Drengerøve", men også som karakteren Luke Ross i Disney Channels komedieserie "Jessie".

Familien har gennem en talsperson bedt om, at man respekterer familiens privatliv i den svære tid.

- Vi er dybt knust, og vi beder om privatlivets fred i denne forfærdeligt svære periode, da vi skal have plads til sørge over vores søn og bror.

Sponsoreret indhold