Cameron Boyces far bryder tavsheden oven på sønnens tragiske død

Foto: MEGA

Fans og medskuespillere verden over har udtrykt deres dybeste medfølelse over for Cameron Boyces familie, der lørdag mistede deres søn og bror, som døde i en alder af blot 20 år. 

Nu bryder Camerons far, Victor Boyce, tavsheden oven på sønnens tragiske død. Det sker på Twitter, hvor Victor Boyce mandag takkede Camerons fans. 

"Jeg er overvældet af den kærlighed og støtte vores familie har fået. Det hjælper virkelig på smerten fra mareridtet, jeg ikke kan vågne op fra. Jeg kan ikke takke jer nok", skriver han på Twitter. 

Cameron døde lørdag morgen blot 20 år gammel. Det var et anfald, der tog livet af den unge skuespiller, fortalte familiens talsperson. 

TMZ skrev efterfølende, at det angiveligt var et epileptisk anfald, der tog livet af den populære skuespiller.

Mediet beretter derudover, at det var en roomie, der fandt Cameron livløs, hvorefter der blev ringet 911.

Cameron blev erklæret død på stedet, hvor roomien fandt ham. 

Cameron Boyce er bedst kendt for sin rolle i "Descendants" og tv-serien "Jessie". Derudover medvirkede han i begge "Grown Ups"-filmene.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close