Caitlyn Jenner om Kanye efter skilsmisse-drama: - Han er en god fyr
Siden den 43-årige rapper for nogle uger siden holdt sit første vælgermøde, hvor han afslørede, han og konen Kim Kardashian var tæt på at abortere deres førstefødte, North, og efterfølgende slog sig løs på Twitter med beskeder om, de prøvede at få ham indlagt mod sin vilje.
Så har bølgerne gået højt mellem Kim og Kanye, og rygterne har floreret om, at Kim føler sig fanget i ægteskabet med rapper-gemalen, og at de to lige nu kæmper for at redde forholdet.
Nu taler Caitlyn Jenner ud om sagen i et interview med Kate Garraway i showet ”Good Morning Britain” ifølge The Sun.
- Han bor i Wyoming det meste af tiden, og jeg ønsker ham bare det bedste, han er en god fyr.
- Han har været det rareste og kærligste menneske, og han har været så god over for mig gennem årene, særligt da jeg gik gennem det, jeg har været gennem de sidste fem år. Han har virkelig været en god ven, fortæller hun.
Selvom Caitlyn Jenner er tæt på Kardashian-familien, så har hun alligevel kun observeret de seneste hændelser på lige fod med offentligheden. Foto: MEGA
Ifølge Caitlyn er Kanye ”ekstremt støttende, og han har et godt hjerte, som dealer med ting ligesom alle andre mennesker også gør”.
Søndag blev et privatfly spottet på landingsbanen ved den lokale lufthavn i Cody, Wyoming, hvor rapperen har opholdt sig siden sit mentale sammenbrud.
Her ses parrets fireårige søn Saint sammen med en bodyguard, og det formodes, at Kim Kardashian har boardet flyet i Los Angeles med børnene, og så har de samlet Kanye op i Cody, Wyoming. Foto: MEGA
Flere kilder har bekræftet, at flyet lettede fra Los Angeles for så at tage til Cody, hvor både rapperen og parrets fireårige søn Saint blev set stige på. Det kunne derfor godt tyde på, at familien tager sig en veltrængt ferie.
Der gik første gang over en uge, før Kim Kardashian besøgte sin mand på ranchen, efter hans vælgermøde i slutningen af juli måned.