Kendte12. januar 2021

Brian Austin Green bekræfter ny romance med danserinden Sharna Burgess

Siden skuespilleren Brian Austin Green blev forladt af Megan Fox i maj sidste år, har han haft forskellige nye kvinder ved sin side – dog aldrig forhold han selv har bekræftet. Nu er der dog kommet nye boller på suppen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

2020 har været et hektisk år for den 47-årige ”Beverly Hills 90210”-skuespiller Brian Austin Green.

Han blev nemlig i foråret forladt af sin kone, Megan Fox, efter 10 års ægteskab, efter de to mødte hinanden på settet til 90’er-hittet ”Beverly Hills 90210”.

Siden maj har der floreret rygter om, at Brian Austin Green flere gange skulle have fundet en ny kvinde, men ingen forhold er nogensinde blevet bekræftet.

Nu ser det dog noget anderledes ud for skuespilleren.

Nu fortæller han nemlig selv, at han har fundet kærligheden igen - denne gang med den 35-årige amerikanske ”Vild med dans”-professionelle Sharna Burgess.

- Alting går virkelig godt lige nu. Det er stadig tidligt i forholdet, så vi har ikke sat mærkat på eller noget, men vi nyder virkelig hinandens selskab, fortæller han i et interview med Access Hollywood.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/brian_austin_green_og_sharna_burgess.jpg
 Foto: MEGA

Brian Austin Green og hans nye flamme, Sharna Burgess. Hun er kendt for at være professionel danser i den amerikanske udgave af "Vild med dans". Foto: MEGA

Helt vild i varmen

Selv om de to angiveligt tager tingene en dag ad gangen, er han ikke i tvivl om, at han er helt vild med hende.

- Hun er helt enormt ansvarsbevidst, og hun er supersød og omsorgsfuld, passioneret, sjov at være sammen med – så jeg føler mig meget velsignet lige nu, lyder det fra skuespilleren.

Danserinden og skuespilleren mødte hinanden gennem deres fælles manager for godt en måned siden, og de to har lige siden delt hinandens selskab.

- Vi mødte hinanden og havde en god snak. Det har været godt lige siden.

Holder igen

Sharna Burgess har dog ikke ønsket at være nær så åben omkring det nye forhold som skuespilleren.

Så sent som i weekenden - under en spørgerunde på Instagram - lukkede hun rygterne om, at hun skulle være i et forhold, og hun tilføjede, at de ”lige så godt kunne lade være med at spørge ind til det”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega667551_005_1.jpg
 Foto: MEGA

Megan Fox og Brian Austin Green blev gift i 2010. Før da var de sammen i flere år - on/off. Foto: MEGA

Brian Austin Green og hans ekskone Megan Fox har sammen tre sønner, Journey på fire, Bodhi på seks og Noah på otte år.

Sponsoreret indhold