Kendte2. november 2020

Åben krig: Megan Fox sviner Brian Austin Green på Instagram

Tilbage i maj bekræftede parret, at de efter 10 års ægteskab trækker stikket
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tilbage i maj bekræftede Brian Austin Green, at hans 10 år lange ægteskab med Megan Fox var forbi.

Og det ser ikke ligefrem ud til, at de to eks'er er på venskabelig fod. På den 47-årige "Beverly Hills 90210"-stjernes Instagram er hans 34-årige ekskone virkelig faret i flæsket på sin eksmand.

Artiklen fortsætter under billedet

I et Instagram-opslag, der senere hen er blevet redigeret, postede Brian Austin Green et foto af sig selv og hans yngste søn Journey River i halloween-kostumer.

- Håber, I alle har haft en god halloween, skrev han til højtidsbilledet.

Men dét foto blev for meget for Megan Fox, der offentligt svinede ham i kommentarfeltet til billedet.

Artiklen fortsætter under tweetet

- Hvorfor skal Journey være med på billedet? Det er ikke svært at beskære dem ud. Eller vælge billeder, hvor de ikke er med, indleder hun i en længere kommentar og fortsætter:

- Jeg havde en fantastisk halloween med dem i går, men læg så mærke til, hvor fraværende de er på mine sociale medier. Jeg ved, du elsker dine børn. Men ved ikke, hvorfor du ikke kan stoppe med at poste dem på Instagram, raser hun.

Derefter kommer hun med ganske alvorlige anklager mod sin eks:

- Du er så beruset af at fodre det gennemtrængende narrativ om, at jeg er en fraværende mor, og at du er den konstante, evigt dedikerede årets far. Du har dem halvdelen af tiden, slår hun fast.

Efterfølgende har Brian Austin Green redigeret sit opslag, så det kun er ham, der figurerer på billedet.

Sponsoreret indhold