Kendte14. januar 2020

Bjarne Riis tilbage på toppen: Ørnen flyver igen

Sammen med en række rigmænd har Bjarne Riis købt sig ind på et sydafrikansk hold, hvor det allerede flyder med dansk blod.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bjarne_riis_wen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Bjarne Riis smiler igen.

Den tidligere Tour de France-vinder træder nemlig atter op på den helt store scene i cykelsporten.

Sammen med kompagnonerne og rigmændene Lars Seier Christensen, tidligere Saxo Bank-ejer, og Jan Bech Andersen, ejer af fodboldklubben Brøndby IF, har "Ørnen fra Herning" i knap fire år drømt om et cykelhold i den absolutte verdenselite.

Og nu er drømmen endelig blevet virkelig.

Trioen har købt en tredjedel af aktierne i det sydafrikanske cykelhold NTT Pro Cycling. Og dermed har de realiseret deres fælles vision om, at et danskejet cykelhold ruller ned ad startrampen, når Tour de France i 2021 begynder i København.

– Jeg er spændt, og jeg glæder mig helt vildt – jeg er topmotiveret, lød det fra Bjarne Riis om de nye udfordringer med cykelholdet, der ligger i bunden af den internationale verdensrangliste.

Vil være verdens bedste

På Hotel D’Angleterre, der er stenrige Lars Seiers residens i Danmark, præsenterede Bjarne Riis og co. forleden opkøbet af cykelholdet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bjarne_riis_wen_2.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Pressemødet blev holdt på det ekslusive Hotel D'Angleterre med et stort setup. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det er virksomheden Virtu Cycling, som det danske trekløver har drevet sammen, der køber sig ind i det sydafrikanske hold.

– Jeg har forberedt mig grundigt, og det ser jeg frem til at bruge nu.

Sammen NTT Pro Cycling skal vi skabe et af verdens bedste cykelhold, jublede Bjarne Riis, som dagen efter pressemødet fløj ned til sit nye hold, der er på træningslejr i Spanien.

Selv får han rollen som team manager – altså bossen med det øverste sportslige ansvar på holdet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lars_seier_wen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Lars Seier Christensen, 56, var henrykt over, at det endelig lykkedes at få Bjarne Riis ind på et hold i cykelsportens fineste liga. Sammen med rigmanden Jan Bech Andersen har han skudt millioner af kroner efter projektet. (Foto: Kaspar Wenstrup)

I 2013 solgte Bjarne sit livsværk, Riis Cycling, der har gået under navne som Team CSC, Saxo Bank og til sidst Tinkoff.

Det var den skøre russiske oligark Oleg Tinkoff, der til sidst købte holdet af Bjarne Riis.

Danskerkoloni

NTT Pro Cycling har allerede holdet på plads for 2020-sæsonen.

Og på løningslisten finder man en af Danmarks største cykelstjerner i form af Michael Valgren samt den nyprofessionelle Andreas Stokbro og sprinteren Michael Carbel.

– Jeg tror på, at jeg kan inspirere rytterne til at yde mere, end de hidtil har gjort, og jeg vil da ikke lægge skjul på, at jeg sætter en stor ære i eksempelvis at føre Michael Valgren frem til de resultater, han tidligere har vist, lød det forleden fra 55-årige Riis.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/rolf_wen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

TV 2's tour-drenge, Dennis Ritter, 47, og Rolf Sørensen, 54, havde fundet tid til at overvære pressemødet. Til sommer skal de endnu en gang guide danskere gennem de tre ugers cykelløb i Frankrig. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det sydafrikanske hold har også hentet danske forstærkninger på ledelsesfronten til denne sæson.

Den tidligere cykelrytter Lars Michaelsen er blevet hentet til holdet som ledende sportsdirektør. Og også den nypensionerede fighter Lars Bak er blevet tilknyttet Riis' nye drømmeprojekt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bjarne_riis_wen_3.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Bjarnes gamle venner Brian Holm, 57, og Jesper Skibby, 55, glædede sig over Bjarnes comeback. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Tidslinje: Bjarnes op- og nedture

1986: Efter flere år som amatørrytter skriver Bjarne Riis sin første professionelle kontrakt i 1986 – med Lucas-holdet.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ritzau_2.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

(Foto: Ritzau Scanpix)

1996: Bjarne Riis er skiftet til tyske Telekom, bliver danmarksmester og vinder senere Tour de France.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ritzau_4.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

(Foto: Ritzau Scanpix)

2000: Efter mange år i det professionelle cykelfelt indstiller Riis den aktive karriere. Kort tid efter bliver han præsenteret som chef for det danske cykelhold Team Memory Card Jack&Jones.

2005: Riis har nu overtaget som holdejer og henter en række forstærkninger. Mandskabet slutter som nummer et på verdensranglisten.

2007: En række dopingskandaler rammer cykelverdenen, igen. Flere tidligere danske topryttere erkender dopingmisbrug. Det samme gør ”Ørnen fra Herning”. På et pressemøde fortæller han, at han tog doping under sejren i 1996.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ritzau_3.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

(Foto: Ritzau Scanpix)

2008: Året efter dopingerkendelsen vinder Bjarnes superstjerne, Carlos Sastre, Tour de France.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ritzau_1.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

(Foto: Ritzau Scanpix)

2013: Oleg Tinkoff køber Riis’ cykelhold, men danskeren fortsætter som manager frem til 2015.

2016: Saxo Bank-ejer Lars Seier Christensen skyder penge i Riis’ nye cykelprojekt. Ambitionen er, at Danmark igen skal have et cykelhold i Tour de France.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ritzau_5.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

(Foto: Ritzau Scanpix)

2020: Missionen lykkedes. Riis og Seier overtager en tredjedel af det sydafrikanske hold NTT Pro Cycling.

Sponsoreret indhold