Krimi12. juni 2019

Hul i kassen: Riis mister millioner

Bjarne Riis og Lars Seiers cykelprojekt Virtu Cycling Group med stort underskud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190502_dm_georg_soerensen_reception_027.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Bjarne Riis og rigmanden Lars Seier står lige nu og kigger ned i et stort sort hul.

Regnskabet for deres fælles cykelprojekt Virtu Cycling Group ser ikke særligt godt ud.

Selskabets regnskab viser et underskud på hele 18,8 millioner kroner.

Ørnen fra Herning og rigmanden driver to professionelle cykelhold og et væld af andre tiltag inden for cykelsporten. Men de mange satsninger har endnu ikke givet pote.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/hans11.jpg
 Foto: Aller Media

Lars Seier og hustruen bor i Schweiz, hvor den tidligere ejer af Saxo Bank driver et hav firma. Foto: Aller Media

Underskuddet i 2017 lød på 21,6 millioner kroner, så en lille fremgang har der været i selskabet, men ikke nok til sorte tal på bundlinjen.

Det skriver Finans.

Selskabet har fordoblet deres medarbejderstab fra fire til otte på et år. Der har også været en fordobling af lønudgifterne i selskabet, der er steget fra 2,8 til 4,8 millioner kroner, viser regnskabet.

Bjarne Riis og Lars Seier fik 2017 Brøndby IF's hovedaktionær og millionær Jan Bech Andersen til smide penge i cykelprojektet. Millionæren fra Vestegnen smed dengang 'et pænt millionbeløb' i cykelkoncernen for at få fut i forretningen.

Men den investering har umiddelbart ikke kastet mange penge af sige endnu.

De tre driftige herrer sidder på en tredjedel hver af ejerskabet i Virtu Cycling Group.

Bestyrelsen er ikke tilfredse med det store minus i kassen. I regnskabet for 2018 står der, at det er 'utilfredsstillende' om selskabets økonomiske resultat. Man vil rette op på økonomien ved kapitaltilførelser og indtjening.

SE og HØR forsøger at få en kommentar fra Bjarne Riis og Virtu Cycling.

Sponsoreret indhold