Kendte23. marts 2022

”Bagedyst”-seere i chok: Øhm… hvad ligner de kager?!

De britiske bagedyst-seere var formentlig ved at få aftenkaffen galt i halsen, da de så Emmas flotte elefantkager. For ligner de egentlig ikke noget andet…?
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2022-03-23_kl._09.44.52.png

Det er ikke kun herhjemme, at håbefulde og halvnervøse bagedyst-deltagere forsøger at imponere med stilrene snit og fortryllende fondanter.

Det samme gør sig bestemt også gældende i den britiske udgave af hitprogrammet, der bærer titlen ”Great British Bake Off”.

I tirsdagens udgave – der var dedikeret til ”Stand Up To Cancer”-ugen – havde de halvkendte kendisser fået til opgave at kreere kager formet som dyr.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2022-03-23_kl._09.44.52.png

Øhm... flot snabel... (Foto: Channel 4)

Og det blev en ganske sjov og bemærkelsesværdig aften, og flere seere fik måske endda aftenkaffen galt i halsen.

Den tidligere "Big Brother"-vært Emma havde valgt at udsmykke sine småkager som elefanter, hvilket måske lyder som en både god og let idé.

Dog var Emma så fiks på fingrene, at hendes kager ved første øjekast kunne ligne noget andet… og noget mere frækt end det snabeludstyrede pattedyr.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2022-03-23_kl._09.44.59.png

Det hjalp gevaldigt, da kagen blev pyntet med glasur og øjne. (Foto: Channel 4)

Selv værten Matt Lucas havde svært ved at overse, hvad elefanterne i virkeligheden lignede.

- Altså du kalder dem her elefanter, lød det kækt fra komikeren og værten.

- Hvad vil du kalde dem?, lød det herefter fra en stolt Emma.

Værten måtte lede lidt efter ordene, før han blot konstaterede:

- Jeg kommer ikke til at tænke på elefanter…

Den britiske udgave af bagehittet er programmet, der bliver ved med at give – og de seneste sæsoner har vi haft mindeværdige øjeblikke, som fortjener at blive nævnt.

Hvem husker ikke, da en bagedystdeltager chokerede seerne, da han serverede bagværk, der havde været en tur forbi bagedyst-gulvet?

Og der var jo også dengang, hvor en hedebølge i den grad gjorde livet surt for deltagerne, der kæmpede med at holde moussen stiv og kagen stående.

I en tidligere sæson var det ikke varmen, men derimod en ovnlåge, der skabte drama. Hvem husker ikke den kvindelige deltager, der flåede lågen af sin egen ovn, mens hun var i gang med at bage? Trods kaosset vandt deltageren endda ugens dyst!

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2022-03-23_kl._10.11.59.png

Det uforglemmelige smykke, som Prue (der er 82!) bar. (Foto: Channel 4)

Og så må vi bestemt ikke glemme historien om den dag, hvor dommeren Prue Leith havde valgt at iføre sig en halskæde med en gigantisk rød kugle som vedhæng... Og det fik flere seere til at spekulere i, om det mon var en såkaldt gag ball, hun havde udsmykket sig med.

Sponsoreret indhold