Kendte28. november 2020

”Bagedyst”-Lena tog drastisk beslutning: Kollektiv med mor og far

Da Lena blev skilt i 2017, besluttede hun sig for at flytte hjem til sine forældre sammen med sin datter, Sara
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er tydeligt at se, at overskuddet lyser ud af den farverige bageentusiast Lena Thorsson, 37, der lørdag efter lørdag har bagt og dekoreret sig videre i ”Den store bagedyst” for nu at stå i finalen.

Men måske det kommer sig af, Lena er vant til at have mange mennesker omkring sig – også når alt er kaos. For da hun blev skilt fra sin mand tilbage i 2017, valgte hun og datteren, Sara, 13, at flytte hjem til Lenas forældre som en midlertidig løsning.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lena_3.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Kolonihavehuset er der, hvor Lena Thorsson bruger det meste af sin tid. Lige nu er drømmen at færdiggøre annekset, så hendes 13-årige datter, Sara, kan få sit eget lille hus. (Foto: Mikael Rieck)

I en periode kom også Lenas søster, søsterens daværende mand og deres fælles søn til den 84 kvadratmeter store lejlighed i Køge – og så var de pludselig fem voksne, der skulle enes.

– Og det gik jo over al forventning, fortæller Lena, da SE og HØR møder hende i kollektivet i Køge og bagefter er med ude og se hendes kolonihavehus.

Derfor besluttede Lena også relativt hurtigt, at hun og datteren skulle blive boende i kollektivet. I stedet for at det var en nødvendighed, blev det et aktivt valg, og nu, tre år senere, mener Lena fortsat, det giver hende noget helt særligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lena_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Allerede som barn var hun med i køkkenet – og passionen er kun blevet større gennem årene. (Foto: Mikael Rieck)

– Selvfølgelig er det ikke altid en dans på roser, men vi finder ud af det. Vores aftale har været, at vi skal have det lige så godt med hinanden, hvis vi afslutter det, som da vi startede, forklarer hun.

Et frirum

Kort tid efter hun flyttede ind sammen med de andre, valgte Lena også at købe et kolonihavehus, som hun selv har renoveret og istandsat, og i dag bor hun og datteren der i sommerhalvåret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lena_2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Under optagelserne til “Den store bagedyst” spurgte Lenas datter, om de ikke skulle have en hund. Det blev til hundehvalpen Ellie, som i dag er en del af hele familien, og hun nyder både lejligheden med hele familien og kolonihaven. (Foto: Mikael Rieck)

Lena er da derfor heller ikke bleg for at indrømme, at kolonihavehuset nok også har været med til at gøre situationen nemmere – også når der en dag skulle komme en ny kæreste til.

FEM HURTIGE

Hvad er din yndlingskage?

Gulerodskage. Den er sindssyg nem. Jeg har skullet øve mig mange gange, men jeg har fundet frem til den helt perfekte opskrift.

Hvad er din go-to-kage, når du får gæster?

Jamen jeg kan rigtig godt lide de klassiske kager som hindbærsnitter, noget uden de store armbevægelser.

Hvad er du værst til i køkkenet?

Det er nok chokoladearbejdet. Der vil jeg gerne på et kursus. Tænker tit, når det lykkes, at det nok er mere held end forstand.

Hvornår gik dit liv sidst i kage?

Jeg har lavet skæve vægge i mit kolonihavehus – men dem elsker jeg nu egentlig alligevel.

Hvad er dit bedste kageminde?

Det her med at glæde andre, der er altid et lille stykke kærlighed i det med at glæde andre.

I tiden hvor Lena deltog i “Den store bagedyst”, blev al tiden dog brugt i lejligheden, og i dag ser hendes forældre frem til at kunne få lidt mere ro i køkkenet.

– Piskeriset kørte jo nonstop. De synes næsten, jeg har været upassende over for køkkenet, fordi jeg har brugt det så meget, siger hun og griner – og forklarer, at det at have sine forældre, sin datter og venner tæt på, har været medvirkende til, at hun er kommet så langt, at hun nu står i finalen i “Den store bagedyst”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lena.jpg
 (Foto: DR)

Lena brugte alle sine vågne timer – og flere til – på Bagedysten. Hendes chef endte derfor med at sende hende hjem fra arbejdet som skolelærer, så hun kunne koncentrere sig om bageriet. Det udløste en plads i finalen. (Foto: DR)

Du kan se, hvorvidt Lena løber med sejren i “Den store bagedyst” på lørdag klokken 20.

Sponsoreret indhold