Kendte21. november 2020

Anne stjal forklædet og fik en plads i finalen: - Det var jo fuldstændig sindssygt

Efter lørdagens semifinale i ”Den store bagedyst” kunne Anne Kirstine Tirstrup ikke kun juble over at være kommet med i finalen – hun formåede også at snuppe mesterbagerforklædet fra Mads Eg Andersen lige på falderebet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ikke nok med, at den 26-årige Anne Kirstine Tirstrup kunne smide hænderne i vejret og juble over, at hun som en af de tre heldige var gået videre til finalen i ”Den store bagedyst”.

Ja, så kunne hun næsten juble endnu højere over, at hun lige på falderebet nåede at score sig mesterbagerforklædet for næsen af Mads Eg Andersen, der ellers har vundet det gang på gang.

- Ej men det var jo fuldstændigt sindssygt. Jeg tror både det her med at blive mesterbager og så også komme videre til finalen, det var jo ting, der var lidt wow. Jeg tror heller ikke, at jeg helt fattede det til at starte med, tror endda jeg kneb en lille tåre, fortæller Anne, da SE og HØR fanger hende over telefonen.

Men trods en glædelig nyhed, så var Anne alligevel overrasket, da Timm kaldte hendes navn som det allerførste til at gå videre i finalen.

- Jeg blev lidt chokeret, for, det er jo ingen hemmelighed, det har været en kamp for mig gennem de sidste programmer, jeg havde det tit sådan; ”Går jeg nu videre eller ej”, og det tager jo også hårdt på en, og så skulle jeg pludseligt i finalen. Det var fuldstændigt sindssygt, griner hun smilende i telefonen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0557005.jpg
 Foto: DR

Anne kæmpede lidt med glazen til sit mesterværk, der var inspireret af billedet i baggrunden. Hun kom dog flot i mål, og dommerne var meget begejstrede for hendes præstation. Foto: DR

Det gjorde dog nok også følelsen en smule bedre at kunne prale af at tage forklædet fra den storvindende Mads, der de sidste fire programmer har taget forklædet for næsen af de andre.

- Da Mads begyndte at tage fart og fik forklædet hver gang, det blev lidt en umulig ting at vinde.

- Han er jo en kæmpe konkurrent, så det gjorde det da helt sikkert også lidt ekstra fedt at kunne hapse det. Tror dog også godt, han kunne unde en det, tror han syntes, han havde fået sin shine der, hvis man kan sige det.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anne_11.jpg
 (Foto: Niels Aage Skovbo)

Det kom som en overraskelse for den 26-årige, da hendes navn blev råbt op. Du kan se, hvordan det går hende i finalen næste lørdag kl. 20. Foto: Niels Aage Skovbo

Løj for mor og far

Mange ville efter de glædelige nyheder nok ikke kunne vente med at skulle fortælle familien den gode besked.

Men Anne valgte i stedet at udnytte situationen en lille smule, afslører hun:

- Jamen jeg ringede faktisk hjem og sagde, at jeg var røget ud – man skal jo tage lidt pis på dem. Det gjorde jeg til både mine brødre og forældre, og så var de meget sådan, du har kæmpet flot og gjort det godt, fortæller hun og fortsætter:

- Men så facetimede jeg med dem bagefter, og så hev jeg mesterbagerforklædet op og sagde, det var en løgn. Jeg var simpelthen flyvende.

Sponsoreret indhold