Kendte10. august 2020

Antonio Banderas fylder 60: Den spanske tyr

“Zorro”-stjernen runder det skarpe hjørne 10. august.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/antonio.jpg
 (Foto: MEGA)

Fra fodbold til film

José Antonio Domínguez Banderas er født i Malaga i sydspanien.

Som barn var stjernen en habil fodboldspiller og drømte om en dag at blive professionel – men en brækket fod satte en stopper for de drømme, da han var bare 14 år gammel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/antonio_1.jpg
 (Foto: MEGA)

(Foto: MEGA)

Derefter udviklede Banderas en interesse for skuespil og begyndte at studere drama. Efter at have medvirket i produktioner i Malaga flyttede stjernespiren i 1979 til Madrid, hvor han blev en del af truppen hos Spaniens nationalteater.

Her fik instruktøren Pedro Almodóvar øjnene op for Antonio Banderas’ talent og gav ham en mindre rolle i filmen “Labyrinth of Passion” fra 1982. Sidenhen har spanieren medvirket i en lang række af landsmandens film.

Kvinderne i stjernens liv

Banderas har siden 2014 dannet par med den tysk-hollandske investeringskonsulent Nicole Kimpel, 39, som han fandt sammen med kort efter bruddet fra Melanie Griffith.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/antonio_7.jpg
 (Foto: MEGA)

(Foto: MEGA)

Her ses de sammen med Banderas’ datter, Stella Banderas, 23, til Oscar-uddelingen i februar.

Den kendte eks

Skuespilleren har været gift to gange. Første gang var med skuespilleren Ana Leza fra 1987 til 1996. Samme år som skilsmissen blev en realitet, blev han gift med Melanie Griffith, 62, som han har datteren Stella, 23, med. Men i 2014 annoncerede parret deres brud, og året efter blev de skilt efter 18 års ægteskab.

Siden da har Banderas og Griffith bevaret det gode forhold.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/antonio_2.jpg
 (Foto: MEGA)

(Foto: MEGA)

– Hun er nok en af mine bedste venner, hvis ikke den bedste ven, jeg har, sagde skuespilleren sidste år til Vulture.

Her kaldte han samtidig Griffith og hendes to andre børn – “Fifty Shades of Grey”-stjernen Dakota Johnson, 30, og Alexander Bauer, 34 – for sin familie.

I bad med Angelina

I løbet af sin lange karriere har Banderas medvirket i stribevis af film – bl.a. “En vampyrs bekendelser”, “Legenden om Zorro” samt “Spy Kids”-filmene.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/antonio_5.jpg
 (Foto: MEGA)

(Foto: MEGA)

Her i 2001 over for Angelina Jolie, 45, i den erotiske thriller “Original Sin”.

Zorro-hit

Banderas blev den første spansktalende helt og hovedrolleindehaver i en større Hollywood-produktion med “Zorro – den maskerede hævner” (“The Mask of Zorro”, red.) fra 1998 – en rolle, der for alvor gjorde ham kendt.

– Zorro er en vigtig person for min historie i USA. Jeg står i stor personlig gæld til ham. Det var med Zorro, at jeg brød igennem og begyndte at få de store roller. På den anden side synes jeg også, at jeg har givet Zorro noget tilbage i form af nogle vigtige menneskelige parametre, har stjernen fortalt til Politiken.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/antonio_3.jpg
 (Foto: MEGA)

(Foto: MEGA)

– I grunden er det besynderligt, at jeg er blevet populær som helteskikkelse, for alle undersøgelser viser, at de amerikanske hispanics ikke vil have mig – en spansktalende som dem selv. De foretrækker helte som Tom Cruise eller Brad Pitt. Det skal helst være så amerikansk som overhovedet muligt.

I 2005 spillede spanieren igen rollen som den maskerede hævner i filmen “Legenden om Zorro”, og også her spillede han over for Catherine Zeta-Jones, 50.

Dobbeltkys

Spanske stjerner i kærlig omfavnelse. Under filmfestivalen i Cannes sidste år blev der uddelt kys til Penélope Cruz, 46, fra både filminstruktør Pedro Almodóvar, 70, og Antonio Banderas, som alle arbejdede sammen på filmen “Pain and Glory”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/antonio_4.jpg
 (Foto: MEGA)

(Foto: MEGA)

Hjerteanfald

I januar 2017 blev stjernen ramt af et hjerteanfald i sit hjem i England.

– Men det var ikke alvorligt, og det har ikke gjort nogen skade, har Antonio Banderas ifølge BBC fortalt om episoden, hvor han fik opereret tre stenter (metaltråde, red.) ind i sine arterier.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/antonio_6.jpg
 (Foto: MEGA)

(Foto: MEGA)

Han har siden sagt, at oplevelsen har fået ham til at ændre sine prioriteter i livet.

– Du retter din opmærksomhed mod de vigtige ting. Min datter, mine venner, min familie og mit kald som skuespiller. Det er sikkert dumt at sige det her, men det er sandsynligvis en af de bedste ting, der er sket i mit liv, har Banderas sagt.

Sponsoreret indhold