Hollywood20. februar 2017

Antonio Banderas: I livsfare

Antonio Banderas måtte hasteindlægges med voldsomme smerter i brystet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/0120.jpg
 (Foto: All Over Press)

Der blev handlet hurtigt, da 56-årige Antonio Banderas fik smerter i brystet, mens han var i gang med sin daglige motion.

Der var frygt for, at den var gal med skuespillerens hjerte, og han blev kørt med udrykning til hospitalet i Surrey syd for London, hvor han bor i en ejendom i Cobham.

Lægerne beholdt ham til observation, men til alt held lader det til, at den spanske stjerne har det fint, og han fik efterfølgende lov til at tage hjem igen.

Over for The Sun bekræfter Antonio Banderas episoden, og han har stor ros til redderne, der fik ham hurtigt på hospitalet.

Skuespilleren flyttede til England i 2015, hvor han nyder fred og ro, så han kan koncentrere sig om arbejdet. Privat dater han for tiden den 37-årige model Nicole Kempel.

Sponsoreret indhold