Kendte2. august 2021

Annika Aakjær fik god pris: Sommer-rabat

Den prisbelønnede sangerinde har købt sommerhus i Nykøbing Sjælland
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/annika.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Sangerinden Annika Aakjær, som bor på Amager, får fremover lidt lettere ved at komme til og fra koncerter i Jylland.

Den tidligere deltager i “Toppen af Poppen” og vinder af Robert-prisen har nemlig købt sommerhus i Nykøbing Sjælland, og herfra når hun færgen til Aarhus og Ebeltoft på under en halv time.

Annika Aakjær har betalt 1.875.000 kroner for sin 67 kvadratmeter, falurøde fritidsbolig, som hun overtog mandag i denne uge.

Udbudsprisen var 1.995.000 kroner, så Annika Aakjær fik tilkæmpet sig en rabat på 120.000 kroner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/annika_1.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

Sommerhuset blev solgt efter at have været på markedet i et par måneder. (Foto: Gregers Overvad)

Bank og kreditforening har finansieret de første 1.655.000 kroner, mens den musikalske rødtop selv har skaffet resten af pengene.

Sommerboligen ligger en kilometer fra kysten, og huset er et år ældre end den 39-årige musiker.

Sponsoreret indhold