Gustav Salinas jubler: Køber sommerhus

Den 30-årige realitypersonlighed og fitnessguru, Gustav Salinas, har god grund til at smile. Han har nemlig sikret sig et lækkert sommershus i Nordsjælland. 

- Jeg har købt et lækkert sommerhus på cirka 200 kvadratmeter, lyder det fra en glad Gustav, da SE og HØR fanger ham mandag aften. 

Han fortæller, at han har købt huset for at have et sted, hvor han kan slappe af og nyde den danske sommer. Samtidig har han dog også tænkt sig at leje hytten ud til dem, der skulle være interesserede. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Gustav Salinas er blevet et flot sommerhus rigere. (Foto: Kaspar Wenstrup) 

- Det er jo dyrt at have sådan noget, og jeg ville gerne have et stort sommerhus, som jeg selv kunne nyde, men som jeg så også kan leje ud. Det skulle bare være noget, som jeg selv synes var rigtig fedt. 

Det sorte sommerhus gemmer sig et sted mellem Gilleleje og Tisvilde og byder på flere soveværelser, stort køkken-alrum og naturligvis en indendørs pool. 

Gustav er dog ikke meget for at afsløre, hvor mange knaster han har kastet efter det flotte hus. 

- Det, det handler om, når man køber noget, det er, om man kan lide at være der. Jeg arbejder kraftedme hele tiden, og jeg har sgu ikke fået noget foræret. Det er bare arbejde, træning, arbejde, træning, arbejde, træning, siger han og fortsætter: 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Sådan ser Gustavs nye sommerhus ud. (Foto: Privat) 

- Jeg har ikke lyst til at prale eller noget. Jeg er bare så glad, fordi jeg har fundet et sted og har noget, hvor jeg kan slappe lidt af. 

Fitnessguruen må dog indtil videre slappe af alene i det flotte sommerhus, for kærligheden har han ikke held med for tiden.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Der er masser af plads at boltre sig på indvendigt. Huset er nemlig omkring 200 kvadratmeter  stort. (Foto: Privat) 

- Jeg leder stadig efter ham, siger han og understreger, at hvis der sidder nogle søde fyre derude, så er de meget velkomne til at skrive til Gustav. 

Tilbage i februar måned kunne Gustav fortælle, at han officielt var blevet ejer af en imponerende lejlighed med havudsigt. En lejlighed, der har kostet realitystjernen mere end 7 millioner kroner. 

Gustav har gennem de seneste par år opkøbt flere lejligheder for knap 29 millioner kroner. Hertil kan vi nu tilføje et lækkert sommerhus, der utvivlsomt også placerer sig i millionklassen. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close