Kendte 25. marts 2021

Plum sælger sommerhus for gigantsum

Tv-kokken Camilla Plum sælger sit 70 kvadratmeter lille feriehus i årets vildeste bolighandel.
Foto: Hanne Juul

Tv-kokken Camilla Plum har solgt sit lille fiskerhus nær stranden i Tisvildeleje for et beløb, der får mange til at ryste på hovedet.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

25 mio. kr. fik den 64-årige Camilla Plum for det 70 kvm. lille stråtækte sommerhus, som tv-kokken og kogebogsforfatteren har ejet siden 1995.

Dengang betalte hun mindre end 700.000 kr. for det.

(Foto: Claus Poulsen)

Det stråtækte fiskerhus er bygget i 1775 og har været i Camilla Plums eje siden 1995. (Foto: Claus Poulsen)

Det er den 55-årige milliardær og stifter af Netcompany Carsten Krogh Gomard, der har købt ejendommen, der i de officielle registre har sommerbolig-status.

Kogebogsforfatteren Camilla Plum har den seneste tid modtaget en del bøder fra fødevaremyndighederne - bøder som hun nu burde have råd til at betale.

Carsten Krogh Gomard overtog det idylliske feriehus den 15. marts.

Sponsoreret indhold