Kendte12. april 2019

Angelina vil have Brad tilbage

Skilsmisseforhandlingerne mellem Brad Pitt og Angelina Jolie har stået på siden 2016
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega114783_005.jpg
 Foto: MEGA

Det kom som et chok for de fleste, da Brad Pitt og Angelina Jolie tilbage i 2016 annoncerede, at de skulle skilles.

Nu kunne noget tyde på, at Angelina har fortrudt skilsmissen. Det skriver britiske The Sun.

Avisen mener nemlig at vide, at Angelina allerhelst vil tilbage til Brad Pitt.

The Sun baserer sin viden på anonyme kilder tæt på Angelina Jolie.

- Angelina har gjort det klart for Brad, at hun gerne vil være i et forhold med ham igen. Hun vil gerne have, at de forbliver en familie, og hun har svært ved at komme videre, fortæller kilden til The Sun.

Parret har siden efteråret 2016 ligget i svære skilsmisseforhandlinger, og det har specielt været Angelina, der trukket pinen ud.

Mens at Angelina Jolie altså gerne vil tilbage til Brad Pitt, så har han afvist alle muligheder for, at de igen skulle kunne blive et par.

Brad er nemlig videre med sit liv og vil bare gerne kunne have et normalt forældreskab sammen med Angelina.

Det var i efteråret 2016, at "Brangelina", som de kaldes, meddelte, at de skulle skilles.

Ifølge TMZ begærede Angelina Jolie skilsmisse den 15. september på grund af "uforenelige forskelligheder", og at skilsmissen skulle gennemføres "af hensyn til familien".

Derudover kunne mediet fortælle, at Angelina Jolie også anklagede sin mand for at have både et hash- og alkoholmisbrug, og at hun i efter en episode ”fik nok” og tog beslutningen om at søge om skilsmisse fra Brad Pitt.

Episoden, der fik bægeret til at flyde over, var på et privatfly, hvor parrets ældste søn Maddox angiveligt kom i håndgemæng med Brad Pitt.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega155377_001.jpg
 Foto: MEGA

Angelina håber, at Brad igen vil være en del af familien. (Foto: MEGA)

Parret begyndte at date i 2005, da de mødte hinanden under indspilningerne til "Mr. and Mrs. Smith". De blev gift i 2014 i romantiske omgivelser i Chateau Miraval i Frankrig.

Begge skuespillere har spillet med i flere store Hollywood-film, og det var altså også under optagelserne til en film, ”Mr. & Mrs. Smith”, at parret mødte hinanden. Brad Pitt og Angelina Jolie har senest spillet overfor hinanden i filmen ”By the Sea” fra 2015. Den handler om et par i krise, der forsøger at genfinde hinanden på et hotel i Frankrig.

Angelina Jolie er foruden sin skuespilkarriere også kendt for sit humanitære arbejde. Hun er blandt andet ambassadør for FN's Flygtningehøjkommissariat, og så sent som i denne måned besøgte hun en flygtningelejr i Jordan.

Sponsoreret indhold