Brad Pitt svarer igen på Angelinas angreb
Nu begynder mudderkastningen i al offentlighed for alvor mellem Hollywoods tidligere power-par, Angelina Jolie og Brad Pitt.
De blev i september 2016 enige om, at de skulle skilles, men her to år efter pågår skilsmisseforhandlingerne stadig.
Parret har seks børn sammen, og en dommer har tidligere måttet fastsætte retningslinjer for Brad Pitts samvær med børnene, fordi parret ikke selv kunne blive enige uden rettens indgriben.
Og tirsdag var det endnu en gang børnene, der var omdrejningspunkt for en ny flanke i striden mellem 43-årige Angelina og 54-årige Brad.
Tirsdag gik Angelina via en af sine mange advokater rettens vej for at få Brad Pitt til at betale mere i børnepenge, mens skilsmisseforhandlingerne står på.
- Pitt har pligt til at betale børnebidrag, argumenterer Jolies advokat, Samantha Bley DeJean, i dokumenterne, som blev indleveret til Los Angeles Superior Court tirsdag, fortæller NBC News.
- Indtil nu har Pitt siden separationen ikke betalt noget børnebidrag af betydning, står der yderligere i dokumenterne.
Brad Pitt vil leve i cølibat i et år
Angelina Jolie skulle angiveligt være god for svimlende 941 mio. kr., og ifølge det amerikanske ugeblad People er det heller ikke pengene, der betyder noget for moderen til seks.
- Målet med Angelinas rutinemæssige indberetning til retten er at få en afslutning på sit ægteskab, som baner vejen for den næste periode i deres liv, og som tillader hende og Brad igen at blive dedikerede forældre for deres børn, siger en talsperson på Jolies vegne til People.
Advokat: - Brad Pitt har foreløbig 'givet' Angelina 60 millioner kroner
Men nu har Brad Pitt angiveligt fået nok og har sendt sine egne advokater på banen for at dæmme op for, hvad Pitt ser som Angelinas forsøg på at manipulere mediernes dækning af skilsmissen.
Brad og Angelina i bitter strid om børnene
Brad Pitts advokat Lance Spiegel har afleveret en detaljeret oversigt til Los Angeles Superior Court over de beløb, Brad Pitt hidtil har punget ud med.
- Han har "lånt" Angelina 51,5 millioner kroner, så hun kunne købe det hus, hun bor i nu, og han har indtil videre betalt regninger for Angelina og børnene for 8,4 millioner kroner, fremgår det af de dokumenter, Spiegel har afleveret til retten i Los Angeles.
At der er citationstegn om ordet lån i dokumenterne fra Spiegel indikerer, at der ikke er tale om et lån i almindelig forstand, men at hele eller en del af beløbet er at betragte som en del af den sum penge, Brad Pitt bliver pålagt at betale til Angelina Jolie, når skilsmisseforhandlingerne er overstået.
Angelina Jolie har tidligere givet udtryk for, at hun ønsker at blive formelt skilt fra Pitt og få status som single, og at de så kan ordne de øvrige elementer af skilsmissen efterfølgende.
Brad er rasende på Angelina
Det er Brad Pitt også indstillet på, så én ting kan de to da blive enige om.
- Da ingen af parterne modsætter sig en formel skilsmisse med henblik på at løse de øvrige formaliteter efterfølgende, kan vi nu gå videre ad den vej, fremgik det af de dokumenter, Lance Speigel onsdag afleverede til Los Angeles Superior Court.
Galleri: Brad Pitt og Angelina sammen med deres børn: