Andrea spinder guld

Det går godt for cremedronningen Andrea Rudolph. For første gang er millionoverskuddet i hendes firma tocifret.

Det går godt for cremedronningen Andrea Rudolph. For første gang er millionoverskuddet i hendes firma tocifret.

(Foto: Peter Grosen)

Andrea Rudolph traf det rigtige valg, da hun droppede jobbet som ”Vild med dans”-værtinde og begyndte at producere økologiske skønhedsprodukter.

I 2018 præsterede hendes firma, Rudolph Care, et overskud på over 10 millioner kroner.

Salget af de giftfri produkter var på knap 22 millioner kroner.

Det flotte resultat betød, at den 42-årige mor til tre belønnede sig selv og firmaets øvrige aktionærer, blandt andre Andreas mor, Elisabeth, med et udbytte på fem millioner kroner.

På papiret er Andrea Rudolphs firma nu 25 millioner kroner værd.

De mange penge bruger Andrea Rudolph blandt andet til at bo godt. Sidste år betalte hun og ægtefællen Claus Møller Jakobsen 18,5 millioner kroner for en villa i Valby.

Forrige år betalte parret godt tre millioner kroner for en lejlighed på havnen i Aarhus.

Sommeren tilbringes i sommerhuset i Nordsjælland.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close