Kendte15. marts 2021

Anders Breinholt afslører: Derfor droppede jeg Sofie Linde-showet

Natholdets stjerne Anders Breinholt fortæller nu, hvorfor han valgte at springe fra et storstilet show med Sofie Linde i sidste sekund
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det kom som en overraskelse for mange, da multitalentet Anders Breinholt i december 2019 trak stikket og droppede et storstilet show med Sofie Linde.

Dengang lød forklaringen, at Anders Breinholt var ”overanstrengt”. Nu fortæller 48-årige Breinholt, at kroppen simpelthen havde sagt helt fra.

Det sker i et stort interview med TV 2.

En december-dag i 2019 – blot en måned før "Linde & Breinholt - En slags Forestilling" skulle have haft premiere – blev Breinholt svimmel.

Det havde han prøvet før, men denne gang var det anderledes.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/anders_1.jpg
 (Foto: Oscar Meyer)

Linde og Breinholt-showet måtte aflyses. Foto: Oscar Meyer

Den ubehagelige følelse i kroppen gik ikke væk, og i stedet lukkede hans krop ned. Resten af den dag er en tåge for ham.

Anders Breinholt så ingen anden udvej end at rydde kalendere og aflyse alle planer. Det gjaldt dermed også det storanlagte show, der skulle være afviklet på Aveny-T.

Det var ikke nemt – men det var nødvendigt, erkender Anders Breinholt:

- Men jeg havde stadig vildt dårlig samvittighed. Det gik jo ud over andre folk, og det var meget svært at måtte efterlade sådan en rodebutik. Min kone, Line, som også er min manager, fik travlt. Og især Sofie Linde stod med en kæmpe udfordring på grund af mig. Men der var ikke noget at gøre. Jeg blev nødt til at smide håndklædet i ringen og passe på mig selv. For alles skyld, fortæller Anders Breinholt i dag til TV 2.

Selv om Anders Breinholt sprang fra i sidste sekund, betød det ikke, at showet gik i vasken.

Ind fra højre sprang nemlig komiker Rasmus bjerg, og han og Sofie Linde optrådte i stedet med showet ”Linde på Bjerget”.

Sponsoreret indhold