Sofie Lindes show kostede dyrt

Sofie Linde er indstillet på, at Frikadellen skal overleve.

Sofie Linde er indstillet på, at Frikadellen skal overleve.

(Foto: Thomas Laursen)

 

Sofie Lindes forsøg med at producere teatershowet Linde på Bjerget - først med Anders Breinholt, som i en tidlig fase sprang fra og siden med Rasmus Bjerg - blev ingen økonomisk succes.

Ifølge regnskabet for hendes anpartsselskab Frikadellen, så endte forsøget med et underskud på 26.479 kr.

- Selskabet har tabt mere end halvdelen af egenkapitalen, skriver Sofie Linde i ledelsesberetningen.

Hun skriver også, at hun er villig til at spytte flere penge i selskabet, så det undgår en lukning og kan fortsætte driften.

Der blev i Frikadellen hævet godt 135.000 kr. i løn og da beløbet var større end indtjeningen endte Sofies forestilling med et underskud. Der står i regnskabet intet om hvor mange medarbejdere, der deler de 135.000 kr.

Anmelderne var meget delte i forhold til om forestillingen Linde på Bjerget var mesterværk eller makværk. Politiken mente således, at Sofie Linde nok burde have aflyst. Berlingeren kaldte forestillingen for rodet, men sjov og uforudsigelig.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close