Kendte20. december 2019

Anders Breinholt trækker sig fra show med Sofie Linde

Anders Breinholt er overanstrengt og må trække sig fra stort show
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/danish-music-awards-3010201.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Anders Breinholt er overanstrengt.

Derfor må "Natholdet"-stjerne trække sig fra en stor forestilling, som han skulle have lavet med Sofie Linde på Aveny-T.

Det oplyser Anders Breinholt i en pressemeddelse.

- Jeg er frygtelig ked af at måtte trække mig, men jeg nødt til at passe på mig selv og komme til hægterne igen, siger stjernen i pressemeddelsen.

Sofie Linde og Anders Breinholt skulle have optrådt med "Linde & Breinholdt - En slags Forestilling". Showet skulle have haft premiere 9. januar.

Heldigvis for Sofie Linde er der allerede fundet en afsløser for Breinholt. Ind fra højre træder skuespiller, sanger og entertainer Rasmus Bjerg.

- Men hvor er jeg dog taknemlig for, at Rasmus Bjerg træder til med så kort varsel, udtaler Anders Breinholt.

Med den nye rolle på teateret ser Rasmus Bjerg frem til at kunne give en hånd med.

- Det glæder mig, at jeg kan springe til med en hjælpende hånd. Jeg holder enormt meget af både af Anders og Sofie og ser frem til at blive en del af det skæve, sjove og varme univers, de i fællesskab har udviklet, og som Sofie og jeg nu sætter turbo på og gør til vores, lyder det fra fra Rasmus Bjerg i pressemeddelsen.

Det "nye" show får premiere 16. januar. Den tidligere "X Factor"-vært Sofie Linde er glad for sin nye makker på scenen.

- Jeg er bare så lykkelig for, at Rasmus hopper ind fra højre og laver den vildeste feberredning for showet. Han er fantastisk, og det bliver showet også, siger Sofie Linde.

Showet har også skiftet titel. På plakaten vil der i stedet for stå "Linde på Bjerget - Et to mandsshow".

Sponsoreret indhold