Kendte12. august 2021

Ærlige Lasse Rimmer om skilsmisse: - Hun er ikke glad

Tirsdag kom det frem, at standup-komiker Lasse Rimmer og influencer Line Hoffmeyer er gået hver til sit. Nu sætter han ord på bruddet i ny podcast
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kærligheden varede ikke evigt for den 49-årige Lasse Rimmer og den 28-årige Line Hoffmeyer.

Kendisparret kunne nemlig tirsdag afsløre, at de efter to år som mand og kone skal skilles, og det sætter den succesfulde komiker og radiovært nu ord på.

– Nu har jeg fejlet to gange, siger Lasse Rimmer, der har været gift to gange, i det seneste afsnit af komiker Christian Fuhlendorffs podcast “Hva' Så?!”.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190914_mho4539.jpg
 Foto: Martin Høien

(Foto: Martin Høien)

Han fortæller, at beslutningen om en skilsmisse har været længe undervejs, og at der er flere faktorer, der har været afgørende for, at parret ikke længere ønsker at fortsætte sammen.

– Vi var pressede. Det var et sammenfald af corona og livet på andre punkter, der var mere private, som har ramt os. Det er ikke manglende vilje eller manglende kærlighed, og det er det, der er så tåbeligt ved at prøve at forklare det, siger han.

– Forklaringen kan koges ned til, at hun er ikke glad. Og jeg kan ikke bede hende om, at være ked af det sammen med mig, så hvis hun ønsker sig noget andet, så skal jeg gøre det muligt for hende. Så må jeg æde det, kan man sige.

– Jeg kan ikke gøre så meget ved det. Så havde jeg jo gjort det.

Parret har længe fortalt åbent om deres forhold. Især Line Hoffmeyer, der til daglig deler ud af stort og småt på sin Instagram-profil, har delt historier om parrets svære process med at være i fertilitetsbehandling. En behandling, som Line for nylig kunne afsløre, at de havde valgt at sætte på pause.

– Line er jo en offentlig person i sin egen ret, fordi hun hele tiden fortæller om sit liv på sociale medier, og derfor er det jo heller ikke sådan, at det gik ubemærket hen, da vi helt tilbage i oktober sagde, at jeg blev nødt til at trække mig fra radioen, siger han og hentyder til, at han i efteråret måtte tage orlov fra sit job på Radio 100 for at få mere tid med familien.

Efter den chokerende nyhed om bruddet har flere af Line Hoffmeyers 73.000 Instagram-følgere spekuleret i, om Lasse Rimmers to døtre har været delvis årsag til bruddet. Det afviser Line selv i et længere opslag, ligesom Lasse Rimmer også understreger, at hun har et særdeles godt og tæt forhold til pigerne.

– Hendes følelser for mine piger er ikke forandret af, at vi ikke kan finde ud af det sammen. De er dårligt nok forandret over for mig, sådan som hun taler om det. Jeg har det lidt på samme måde over for hende.

Planen er, at Line i løbet af september flytter i en anden lejlighed, hvor hun blandt andet har prioriteret, at der er plads til Lasses to døtre.

Sponsoreret indhold