Adele tvinger Spotify til ændring: Fjerner shuffle-funktion fra "30"-album

Man skal formentlig have indflydelse ud over det sædvanlige, hvis man skal have streaming-giganten Spotify til at ændre i funktionerne på platformen.

Ikke desto mindre er det lykkedes Adele at få fjernet en markant indstilling, når man lytter til hendes nyeste album "30" på streamingtjenesten.

Det skriver TMZ.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Joe Pugliese/Harpo Productions/CBS

Superstjernen har gjort det klart over for Spotify, at hun ikke vil have, at brugerne kan sætte shuffle-funktionen til, når man lytter til hendes album.

Det ødelægger flowet af sange, lyder forklaringen.

- Det var den eneste forespørgsel, jeg havde. Vi laver ikke albums med så meget omtanke uden grund. Vores kunst fortæller en historie, og vores fortællinger bør lyttes til, som vi har tiltænkt det.

- Tak for at lytte, Spotify, siger Adele ifølge TMZ.

Spotify har bekræftet, at den eneste mulighed for at lytte til "30" nu er at lytte til sangene i rækkefølge.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close