Kendte 15. november 2021

Adeles hjerteskærende afsløring: Blev forsonet med sin far inden hans død

Den snart albumaktuelle hitsanger øste ud af sit hjerte til tv-dronningen Oprah Winfrey
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er sjældent, Adele taler ud om sit privatliv, men når det sker, så sker det også med manerer. 

Søndag nat blev et to timer langt interview med den 33-årige sanger, foretaget af tv-legenden Oprah Winfrey, sendt på amerikansk tv under titlen "Adele One Night Only". 

I den to timer lange udsendelse afslørede Adele blandt andet, hvordan hun inden hans død blev forsonet med sin far, Mark Evans, som forlod hende og moren, da hun var blot tre år gammel.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: MEGA

Adele fortæller, at det komplicerede forhold til sin far har gjort, at hun også har været destruktiv i sine parforhold. Foto: MEGA

Adele, der har vundet svimlende 15 Grammy-statuetter, fortæller, at hun mødtes med sin far tilbage i maj i Wales, inden han døde af tarmkræft. Her fik hun en ordentlig afslutning med sin far, med hvem hun har haft en kompliceret forhold til gennem hele sit liv. 

- Min fars absolutte mangel på tilstedeværelse og indsats. Men jeg forstod endelig, at det var alkoholen, fortæller en ærlig Adele til Oprah. 

Sangeren, der er mor til sønnen Angelo på ni, fortæller, at faderens alkoholisme og død blev en øjenåbner for hende. 

- Det (alkohol, red.) tog min far fra mig. Da jeg indså, at jeg skulle arbejde meget med mig selv, stoppede jeg med at drikke og begyndte at træne meget, fortæller Adele, der de seneste år har tabt sig imponerende 40 kg. 

Artiklen fortsætter under billedet

Adeles far blev blot 57 år gammel, og han og Adele blev for alvor uvenner, da han tilbage i 2011 stod frem i et interview.

Her hævdede Mark Evans, at han igen var på talefod med sin datter, og han hævdede sågar, at de havde nydt en drink sammen, mens hun var på turné. Den historie afkræftede Adele selv nogle år senere.

- Jeg drak to liter vodka eller syv eller otte pints Stella hver dag, fortalte han i det famøse interview fra 2011. 

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: MEGA

Mark Evans var ikke meget til stede i Adeles liv. Foto: MEGA

- Jeg drak på den måde i tre år. Guderne skal vide, hvordan jeg overlevedet det, lød det yderligere fra ham.

- Det bedste, jeg kunne gøre mod Adele var at sikre mig, at hun aldrig så mig på den måde, fortalte han også. 

Sponsoreret indhold