Kendte 29. maj 2019

Absurd aflysning: Ariana Grande har fået tomat-allergi

Hitmageren Ariana Grande er blevet tvunget til at aflyse to af sine planlagte koncerter i USA, da hun har fået konstateret en noget særpræget allergi. Hun har nemlig fundet ud af, at hun ikke kan tåle noget så basalt som tomater
Foto: MEGA

Hvis der er noget, musikere ikke bryder sig om, så er det at skuffe sine fans. Og det er lige netop det, som Ariana Grande har været nødsaget til at gøre.

Den storhittende sanger har nemlig aflyst to koncerter i Tampa og Orlando i USA pga. helbredsmæssige problemer. Det er dog ikke normale sygdomme som en halsbetændelse eller influenza, hun er ramt.

På sin Instagram-profil afslører den 25-årige stjerne, at hun har fået konstateret noget aparte som tomat-allergi. Hele livet har hun ellers gumlet løs på den røde delikatesse, men det er altså slut nu.

- Vi har opdaget, at jeg desværre har fået en allergiske reaktion over for tomater, og min hals er stort set lukket sammen, starter verdensstjernen med at skrive.

Artiklen fortsætter under billedet...

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ariana Grande er naturligvis ked af, at hun er nødt til at aflyse de planlagte koncerter. Hun er dog nødt til at tage vare om sit helbred.

- Det føles stadig som om, jeg sluger en kaktus, men jeg gør langsomt fremskridt, forsikrer den storhittende kunstner sine mange fans.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: MEGA)

Ariana Grande har hittet med sange som "Thank you, next" og "7 rings" (Foto: MEGA)

Hun benytter samtidig lejligheden til at takke netop sine fans og følgere.

- Mange tak for jeres kærlighed og forståelse. Jeg kan ikke vente med at komme tilbage og optræde og gøre det godt igen for Tampa og Orlando i november, lyder det fra den midlertidigt skræntende hitmager.

Ariana er dog ikke så syg, at hun ikke kan se bare en smule humoristiske på det faktum, at hun - med italienske rødder - ikke længere kan spise tomater.

- Ps. Der er intet mere unfair, end en italiensk kvinde, som udvikler en allergi over for tomater i midten af tyverne, konstarer hun ganske morsomt.

Sponsoreret indhold