Kendte23. april 2019

HØR DEN HER: Justin Bieber, Ariana Grande og Wiz Khalifa er med på ny Lil Dicky-sang

Lil Dicky har udgivet sang og musikvideo til nummeret "Earth", som en helt masse store stjerner synger med på.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/justin_bieber_7.jpg
 (Foto: MEGA)

Det viser sig dog, at det ikke bare er Justin Bieber, som er med på sangen og i videoen til Lil Dickys nye nummer "Earth".

Store stjerner som Ariana Grande, Ed Sheran, Halsey, Adam Levine, Shawn Mendez, Miley Cyrus, Snoop Dog, Wiz Khalifa og mange flere er også at finde på sangen - de har nemlig lånt deres stemmer ud til dyre-karakterer.

Dermed kan du i videoen se Justin Bieber som en bavian, Ariana Grande som en Zebra, Halsey som en løve, Miley Cyrus som en elefant - og så har Lil Dicky også fået Leonardo DiCaprio med, der spiller sig selv.

Klart budskab

Og budskabet i sangen er ret klart. Hvis ikke vi handler nu, ødelægger vi planeten Jorden som følge af klimaforandringerne.

"Kom nu allesammen. Jeg ved godt, at vi ikke er de samme, men vi lever på den samme jord", siger karakteren Lil Dicky i filmen.

"Har du nogensinde været på Jorden?", spørger Zebraen, der spilles af Ariana Grande.

"Alle, som lytter til denne her sang har været på Jorden, Ariana. Vi laver ikke musik til aliens her", svarer Lil Dicky karakteren.

"Skal vi allesammen dø", spørger bavianen, som Bieber har lagt stemme til.

"Ved du hvad, Bieber? Det skal vi måske. Jeg vil ikke lyve for dig. Jeg mener; Der er så mange mennesker derude, som ikke tænker, at global opvarmning er ægte, du ved. Vi skal redde planeten. Vi er dumme", siger Dicky, inden Ariana-zebraen afslutter sangen:

"Medmindre vi tager os gevaldigt sammen"

Sponsoreret indhold