Rygterne svirrer: Vil Kim Kardashian skilles?

Rygterne lyder på at Kim Kardashian vil skilles fra Kanye West efter 2,5 års ægteskab.

Rygterne lyder på at Kim Kardashian vil skilles fra Kanye West efter 2,5 års ægteskab.

All Over Press

Det har været nogle hårde måneder for et af USA mest omtalte par. Først blev Kim Kardashian udsat for et voldsomt røveri i Paris, og siden har hun nærmest været gået under jorden. Senest blev presset for meget for hendes mand, Kanye West, der måtte indlægges på et hospital i Los Angeles.

Selvom Kanye er udskrevet igen, og parret så småt kan begynde at komme sig over episoderne, er et nyt rygte begyndt at forfølge dem i de amerikanske medier.

Ifølge US Weekly vil Kim Kardashian nemlig skilles fra Kanye West. De citerer en anonym kilde tæt på parret, der angiveligt har udtalt:

- Det vil tage et stykke tid, før hun kan gøre noget ved det, men hun vil ikke længere være gift med Kanye.

Kilden afslører derudover, at Kim Kardashian vil forsøge at få forældremyndigheden over parrets to børn, North på tre år og Saint på et år.

Kim Kardashian og Kanye West blev gift i Firenze i 2014. Her deltog udover den store Kardashian-klan også stjerner som Beyonce, Jay-Z, Lana Del Rey og John Legend. Parret brugte angiveligt omkring 100 millioner kroner på den store dag.

Kanye West hylder sin kone.

Men er der så noget om historien, eller er det bare rygter?

Hvis man spørger Kim Kardashians nære ven, Jonathan Cheban, er der overhovedet ikke hold i rygtene. Det har han sagt til E! News.

- Jeg har lige talt i telefon med dem begge to, og da de fortalte mig om rygtet, flækkede jeg simpelthen af grin. Det er så hysterisk, for de har det begge to godt sammen, siger han.

36-årige Kim Kardashian har to forliste ægteskaber på bagen. Hun blev første gang gift som 19-årig i Las Vegas med musikproduceren Damon Thomas. De var gift i fire år indtil de blev skilt i 2004.

I slutningen af 2010 begyndte hun at date basketballspilleren Kris Humphries, og den 20. august 2011 blev de to gift i Montecito i Californien. Parret tjente 17,9 millioner dollars på brylluppet, som trofaste seere blandt andet kunne se i ”Keeping Up With The Kardashians”. Det ægteskab holdt dog ikke længe. Allerede 72 dage efter offentliggjorde parret, at de skulle skilles.

Hvis rygterne taler sandt bliver det altså den tredje skilsmisse, Kim Kardashian skal igennem. 

Du kan se billeder af parret igennem årene herunder!

Kim Kardashian og Kanye West (billeder af dem sammen gennem årene)

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close