Hollywood24. november 2017

Uma Thurman raser mod Weinstein: Du fortjener ikke en kugle

De fleste Hollywood-stjerner deler deres taknemmelighed til "Thanksgiving", og Uma Thurman lægger ikke fingre imellem i sin hilsen på Instagram.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.8460701az.jpg
 Foto: All Over Press

I anledningen af den amerikanske højtid "Thanksgiving" deler de kendte flittigt opslag på sociale medier med alle de ting, de er taknemmelige for.

Den amerikanske skuespiller Uma Thurmann er ingen undtagelse, men hendes opslag, der ellers starter med taknemmelighed, tager en noget uventet drejning.

- Jeg er i dag taknemmelig for at være i live, for alle dem, jeg elsker og for alle dem, der har modet til at støtte hinanden, lyder det i begyndelsen af opslaget på Instragram.

Da hele Weinstein-skandalen begyndte at rulle, blev Uma Thurman spurgt af en journalist, hvad hun tænkte om det, hvortil Uma svarede:

- Jeg vil ikke sige noget, fordi jeg har lært, at jeg ikke er et barn. Og jeg har lært, at når jeg taler i vrede, så fortryder jeg ofte, hvordan jeg har formuleret mig, sagde hun dengang til Access Hollywood.

Men nu har Uma lagt noget af vreden på hylden og er klar til at udtale sig om sexskandalen.

- Jeg har for nylig fortalt, at jeg var sur, og jeg har nogle grunde til det, #metoo, hvis I ikke kunne se det på mit ansigtsudtryk, skriver hun i opslaget og henviser til det følsomme interview, hun lavede med Acces Hollywood.

- Jeg føler, at det er vigtigt at tage sig god tid, være fair og præcis, så... Glædelig Thanksgiving allesammen! (På nær dig Harvey, og alle dine onde medsammensvorne - jeg er glad for, at pinen trækker ud - du fortjener ikke en kugle, skriver skuespiller.

Uma Thurman har arbejdet med Harvey Weinstein flere gange. Blandt andet da hun spillede med i Quentin Tarantinos film "Pulp Fiction" og "Kill Bill".

Sponsoreret indhold