Svensk popsild på krykker til Roskilde

Pigerne i Icona Pop er pjattede med Roskilde Festival

Pigerne i Icona Pop er pjattede med Roskilde Festival

Foto: Peter Grosen



Øjnene stråler på Caroline Hjelt og Aino Jawo, der tilsammen danner den voldsomt hypede svenske pigeduo Icona Pop.

De har nemlig indfundet sig på Roskilde Festival, og det er et sted, der betyder meget for dem.

- Vi er så meget oppe at køre over at være her, fortæller duoen, der lørdag aften spiller på Arena.

Da de var her for to år siden - tilbage i 2012 - var det i opvarmningsdagene før festivalen tog sin begyndelse, og derfor er det en stor ting for dem, at de nu får lov at spille primetime lørdag aften på en af festivalens helt store scener.

LÆS OGSÅ: Ingen teltsex til Anders Breinholt på Roskilde

LÆS OGSÅ: Maria Montell på Roskilde: Vi sov i bilen

Men allerede før duoen blev kendte, var Aino Jawo på Roskilde som almindelig festivalgæst.

- Jeg har været her fire gange, og det var fantastisk. Et år kom min ven til at køre over min fod, så jeg måtte gå rundt på krykker hele festivalen, fortæller hun.

Men det er ikke kun Roskilde Festival, duoen godt kan lide ved Danmark. Faktisk har dansk musik været med til at influere sangerne, det blandt andet har hittet stort med nummeret "I Love It".

- I har så mange gode bands. Vi er vilde med Mew, Efterklang, Carpark North og Kashmir. I har bands her, der består af virkelig dygtige musikere. Vi har lyttet meget til dem, og de har været med til at inspirere den musik, vi laver, fortæller de.

- Vi er også vilde med Oh Land, som vi har varmet op for i New York, fortæller pigerne.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Så "hardt" arbejder politiet på Roskilde

LÆS OGSÅ: Her er stjernernes Roskilde-ritualer

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close