Hollywood29. januar 2018

Grammy Awards 2018: Se alle kjolerne

Musikbranchen fejrede sig selv natten mellem søndag og mandag til Grammy Awards 2018 - se alle de flotte og opsigtsvækkende kjoler her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/grammy.jpg18-roedloeber.jpg
 Foto: All Over Press

Den amerikanske musikbranches største prisfest løb af stablen natten mellem søndag og mandag i New York City, og stjernerne havde i anledningen fundet deres største og vildeste skrud frem.

GALLERI: Se aller kjolerne til Grammy Awards 2018 nederst på siden.

Overraskende nok var det ikke Lady Gaga, 31, der vakte størst opsigt. Tidligere er sangeren troppet op i en kødkjole eller er blevet båret ind på den røde løber i et kæmpe æg.

I år var hun elegant i en sort sag fra Armani Privé, der dog fik et skud drama med et kæmpe, kæmpe skørt.

Den kjole, der nok vakte mest opsigt, var sangeren Joy Villas kjole. Den kom med lidt af et budskab.

På sin kjole var der påmalet et foster, der lå i en regnbuefarvet livmoder, og på sin taske havde hun skrevet "Choose life". Sangeren benyttede altså lejligheden til at lufte sin anti-abort mening.

Det var ikke det eneste statement, der blev luftet på den røde løber. Mange af stjernerne bar en hvid rose på i hånden, på deres kjole eller jakkesæt for at vise deres symapti for Time's Up-bevægelsen.

På linje med de andre store prisfester havde stjernerne, der gæstede Grammy Awards, valgt en fælles dresscode for at vise deres støtte for Time's Up-bevægelsen, der sætter fokus på den bølge af sexchikane og seksuelle overgreb, som har rystet underholdningsbranchen på det seneste.

Til dette års Golden Globe Awards bar alle stjernerne sort, og til dette års Grammy Awards er stjernerne blevet enige om at bære en hvid rose for at vise deres støtte for Time's Up-bevægelsen.

Ifølge musikmagasinet Billboard er det to kvindelige pladeselskabschefer, der har sat initiativet med de hvide roser i gang.

Den hvide rose er valgt som symbol, fordi det er en praktisk og traditionel accessorie i en iøjnefaldende farve.

Til dette års Golden Globe Awards havde alle stjernerne valgt at klæde sig i sort for at sætte fokus på den bølge af sexchikane og seksuelle overgreb, der har rystet filmbranchen på det seneste.

Alle de store stjerner - heriblandt Angelina Jolie, Reese Witherspoon og Emma Stone - var hoppet i sorte rober for at vise deres sympati for sagen, der nu har fået navnet Time's Up.

- Det stod bare klart, at med alle de nyheder, der er kommet ud om vores branche og alle brancher, at vi ikke bare kunne gøre, som vi plejer. Vi ville virkelig gerne stoppe op og gøre noget for alle og sige, at tiden er forbi med misbrug på arbejdspladsen, sagde Reese Witherspoon, der er en af initiativtagerne bage Time's Up, på den røde løber til People.

Inden showet opfordrede skuespilleren Rosario Dawson også "almindelige" mennesker til at vise, at de tager afstand fra sexchikane ved at bære sort.

- Vi går i sort for at symbolisere solidaritet, fortæller hun i en video på sin Instagram-profil.

- At død og begravelse har ramt magtmisbrug, og at det er tid til at fejre hinanden - ikke bare de nominerede på vores film- og TV-skærme, men vores historiefortællere, der på modig vis er stået frem og modigt har delt deres personlige historier, som har befriet så mange af os, lyder det fra "Sin City"-stjernen, der også sender en hilsen til de mange skuespillere, der er stået frem med deres historier.

- Tak, Rose McGowan, tak, Olivia Munn, tak, Salma Hayrek, tak, Ashley Judd, Annabella Sciorra, Asia Argento, Gabrielle Union, Ellen Page, Terry Crews, Anthony Rapp, lister skuespilleren op.

- Tak, fordi i alle modigt fortæller jeres historier og signalerer dette øjeblik. Time's up, siger skuespilleren.

- Vær sød at slutte jer sammen med os på søndag. Post jeres videoer og billeder af jer selv helt i sort, uanset om du ser med eller ikke ser med, tager med eller ikke tager med. Skriv under på vores solidaritetsbrev og doner til Time's Up-fonden, lyder opfordringen fra Rosario Dawson.

Se alle kjolerne fra prisfesten i galleriet:

Kjolerne på den røde løber Grammy Awards 2018

Sponsoreret indhold