Hollywood29. januar 2018

Afdøde Leonard Cohen vinder sin første Grammy

Den legendariske sanger Leonard Cohen har posthumt vundet sin første Grammy
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/leonard-cohen-29012018.jpg
 Foto: All Over Press
Ved den amerikanske musikbranches største prisshow søndag i New York er Leonard Cohen tildelt en Grammy for titelsangen "You Want It Darker" fra sit sidste album af samme navn. Cohen var nomineret i kategorien "Best Rock Performance". For øvrigt sammen med en anden afdød musiker, Chris Cornell.
Albummet "You Want It Darker" udkom, tre uger før Cohen døde i november i Los Angeles. Han blev 82 år. Trods sin mangeårige stjernestatus i musikverdenen havde Cohen forholdsvis få hitsange i traditionel forstand. I 2010 blev han dog tildelt en æres-grammy som anerkendelse for sin lange karriere. Blandt Cohens største hits er "Hallelujah" og "So Long, Marianne". Tv-transmissionen fra det store show, der i år afvikles i New Yorks berømte Madison Square Garden, gik i gang godt en time efter midnat dansk tid med James Corden som vært for andet år i træk. Første mand på scenen var Kendrick Lamar sammen med Bono fra U2 og Dave Chappelle. På det røde tæppe bar mange af stjernerne en hvid rose for at vise støtte til initiativet mod sexchikane. I blev der uddelt 84 kategorier ved dette års Grammy Awards, som sluttede tidligt mandag morgen dansk tid. På grund af det store antal er mange af vinderne allerede udråbt, inden tv-showet begyndte. Ed Sheeran har vundet en Grammy for årets bedste popalbum med "Divide", mens "Run" af Foo Fighters er kåret til årets bedste rocksang. Kendrick Lamars "Humble" er kåret som vinder af tre kategorier. Deriblandt årets bedste rapnummer og årets bedste musikvideo. Flest nomineringer havde Jay Z, ægtefælle til Beyonce, med otte. Her er et udpluk af vinderne i de i alt 84 kategorier: * Årets bedste album: "24K Magic" - Bruno Mars. * Årets bedste udgivelse: "24K Magic" - Bruno Mars. * Årets nye navn: Alessia Cara. * Årets sang: "That's What I Like" - Bruno Mars. * Bedste rocksang: "Run" - Foo Fighters. * Bedste rockalbum: "A Deeper Understanding" - The War On Drugs. * Bedste R & B-sang: "That's What I Like" - Bruno Mars. * Bedste R & B-album: "24K Magic" - Bruno Mars. * Bedste popalbum: "Divide" - Ed Sheeran. * Bedste rapsang: "Humble" - Kendrick Lamar. * Bedste rapalbum: "Damn" - Kendrick Lamar. * Bedste countrysang: "Broken Halos" - Chris Stapleton. * Bedste countryalbum: "From A Room" - Chris Stapleton. * Bedste musikfilm: "The Defiant Ones" - Diverse kunstnere. * Bedste musikvideo: "Humble" - Kendrick Lamar. Kilde: Grammy.com

Sponsoreret indhold