Åh nej! "Riverdale" bliver fjernet fra Netflix

KJ Apa og Cole Sprouse i \

KJ Apa og Cole Sprouse i "Riverdale".

Foto: CW

Der er dårlige nyheder til alle fans af "Riverdale", der er vant til at få deres ugentlige Cole Sprouse-fix på Netflix. 

Ved slutningen af 2019 kan det nemlig være helt slut med at se "Riverdale" på den verdensomspændende streamingtjeneste. 

Det skriver TVLine

Det er WarnerMedia, der er på vej med deres egen streamingtjeneste, og her vil de fokusere på de serier, som de selv producerer. 

- Man kan forvente at se kronjuvelerne fra Warner, fortæller WarnerMedias chef Kevin Reilly i forbindelse med Television Critics Associations vinterpressemøde.

Det betyder, at det ikke kun er "Riverdale", der er i fare for at blive fjernet fra Netflix. Det er også "Venner", "The big bang theory", "Flash" og "The Arrow".

Der bliver heller ikke tale om, at de forskellige serier kan være at finde på flere forskellige streamingtjenester. 

- Min tanke er, at det skal være ekslusivt for vores tjeneste, fortæller Kevin Reilly. 

Hvornår den nye streamingtjeneste går i luften, er endnu ikke besluttet, men meget tyder altså på, at "Riverdale"-fans skal forberede sig på et farvel. I hvert fald hvis de ser serien på Netflix. 

Det er kun få uger siden, at det kom frem, at der var endnu en sæson af "Riverdale" på vej.

Da Warners aftale med Netflix udløber i foråret, skal fans dog ikke forvente, at den fjerde sæson af "Riverdale" bliver at finde på Netflix til efteråret, med mindre, at der bliver fundet en løsning, inden sæsonen har premiere. 

"Venner" er også kun på Netflix året ud

Faktisk var det meningen, at "Venner" skulle have forladt Netflix ved slutningen af 2018.

I sidste øjeblik fik streaminggiganten dog en aftale på plads, så fans af den populære serie, der sluttede i 2004, kan se serien hele 2019. 

Netflix måtte betale 657 millioner kroner, for at serien kunne forblive på streamingtjenesten. 

Også "Venner"-fans må altså forberede sig på, at en af deres yndlingsserier forsvinder fra Netflix. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close