Hollywood31. oktober 2016

Se billederne: Prins Harrys nye ”kæreste” er fræk skuespillerinde

Flere britiske og amerikanske medier skriver, at prins Harry er faldet pladask for den amerikanske skuespillerinde Meghan Markle. Den mørkhårede skønhed er blandt andet kendt for sin rolle som den frække Rachel Zane i TV-serien ”Suits”. Se et stort galleri med hende her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan_markle_front.jpg
 Foto: All Over

Den britiske prins Harry er forelsket op over begge ører. Hvert fald hvis man spørger flere britiske og amerikanske medier, der mener at vide, at den 32-årige prins er faldet pladask for den amerikanske skuespillerinde Meghan Markle.

Parret har ifølge det britiske medie Sunday Express datet i ”et stykke tid” – og den mørkhårede skønhed har allerede mødt prins Harrys bror, prins William og hans kone Kate.

Ifølge det britiske medie har prins Harry mere lykkelig, end han har været i flere år.

- Meghan er kommet ind i hans liv på det helt rigtige tidspunkt. Harry har ihærdigt forsøgt at holde forholdet hemmeligt for ikke at skræmme Meghan væk. Han ved, at tingene vil ændre sig, når deres forhold bliver offentlig, men han ved også, at han ikke kan holde det hemmeligt meget længere, udtaler en kilde tæt på prinsen til det britiske medie Sunday Express ifølge The Sun.

https://imgix.seoghoer.dk/harry_og_meghan.jpg
 (Foto: All Over)

Prins Harry, 32, og den amerikanske ”Suits”-skuespillerinde Meghan Markle, 35, er angiveligt kærester. Se flere billeder nederst i artiklen. Foto: All Over

Meghan Markle, 35, er bedst kendt for sin rolle som Rachel Zane i den amerikanske TV-serie ”Suits”. Her har hun blandt andet optaget nogle saftige sexscener sammen med sin ”Suits”-kæreste Mike Ross, spillet af Patrick J. Adams.

Meghan Markle er dog andet end en saftig og laber skuespillerinde. Den 35-årige kvinde fra Los Angeles er også forfatter, modedesigner og kendt for sit humanitære arbejde.

Og modsat mange andre er 35-årige Meghan Markle også kendt for at være meget åben omkring sit liv – hun har således postet flere end 2.000 private billeder på sin Instagram-konto, der bliver fulgt af over én million.

Hun har også sin egen blog, The Tig, der er opkaldt efter hendes yndlingsvin Tignanello.

Du kan se et stort galleri med prins Harrys nye flirt herunder:

Meghan Markle - skuespiller fra Suits - billeder af hende

Sponsoreret indhold