Hollywood25. juni 2016

Prins Harry kysser med popprinsesse

Britiske prins Harry og popsangeren Ellie Goulding kom for nylig helt tæt på hinanden til en polokamp.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/prinsharry-elliegoulding.jpg
 Foto: AOP

Måske får Storbritannien snart en velsyngende prinsesse – i hvert fald, hvis den angivelige romance mellem prins Harry, 31, og Ellie Goulding, 29, fortsætter, som den hidtil har kørt.

For nylig var prinsen og popsangeren til den samme polokamp, men det var bestemt ikke kun hestene og køllerne, de to turtelduer var optagede af.

– De kyssede hinanden, før Harry skulle gå, fordi han skulle spille polo den næste dag. Ellie gik fem minutter senere, afslører en kilde over for The Sun.

– De var en del af en større gruppe inklusive Tom Hardy, men Harry og Ellie havde kun øjne for hinanden hele natten. De brugte meget af tiden på at sidde sammen under nogle tæpper.

Harry er ikke den første britiske rødtop, ”Love Me Like You Do”- stjernen har haft fingrene i. Hun har tidligere datet sangeren Ed Sheeran.

Officielt har prins Harry ikke datet nogen siden 2014, hvor han og Cressida Bonas gik fra hinanden.

Se flere billeder af Ellie Goulding her:

Ellie Goulding

Sponsoreret indhold