Hollywood16. maj 2015

Philip Seymour Hoffmans enke taler ud

- Jeg faldt fuldstændig fra hinanden, da han døde
Mimi O'Donnell og Philip Seymour Hoffman blev separeret få måneder før hans død.
Mimi O'Donnell og Philip Seymour Hoffman blev separeret få måneder før hans død.
 Foto: All Over Press



Chok og sorg ramte familie, fans og filmverdenen, da skuespilleren Philip Seymour Hoffman blev fundet død af en overdosis 2. februar 2014, 46 år gammel.

Den Oscar-belønnede skuespiller havde tidligere kæmpet en hård kamp mod stofferne, som desværre blev "Capote"-stjernens endeligt.

LÆS OGSÅ: Så meget heroin tog Philip Seymour Hoffman om dagen

Seymour Hoffman efterlod sig kæresten gennem 14 år, teaterdirektøren Mimi O'Donnell, og deres tre børn, og hun er stadig i stor sorg over dødsfaldet. Det fortæller hun åbenhjertigt for første gang i et interview med The New York Times.

- Der er så mange mennesker, der har skrevet smukke bøger om sorg, og som har været bedre til at udtrykke det end mig, men det, jeg vil sige, er, at jeg efter et år endelig er blevet i stand til at fungere nogenlunde, siger 47-årige O'Donnell.

LÆS OGSÅ: Philip Seymour Hoffman var klar over, at han risikerede at dø af en overdosis

Parret mødte hinanden i 1999 på settet til teaterstykket "In Arabia We'd All Be Kings," og siden har hun arbejdet i teaterverdenen som kunstnerisk direktør, nu ved Labyrinth Teater Company, og det har været en stor del af hendes igangværende helingsproces.

- Det får én til at huske, at der også findes andre følelser. Jeg faldt fuldstændig fra hinanden. Og vores børn oplevede det imens, fordi de skulle se det. Hvorfor skulle jeg skjule min sorg for dem, når jeg ikke vil have, at de skal skjule sig fra mig, siger O'Donnell, der blev separeret fra Seymour Hoffman få måneder inden hans død.

LÆS OGSÅ: Sådan døde Philip Seymour Hoffman

Også O'Donnells kollega Oskar Eustis medvirker i det rørende interview, og han understreger, at teatret er en meget vigtig del i O'Donnells sorgproces.

- Hun har haft et år i helvede, og jeg tror, at en del af grunden til, at hun arbejder med teater, er, at det er meget helende for hende at lave noget, Phil elskede så højt. Jeg er sikker på, at det er hendes måde at være i kontakt til ham på, siger Eustis.

Seymour Hoffman kan ses i en af sine sidste film "The Hunger Games: Mockingjay - part II", der får amerikansk premiere 19. november.

Sponsoreret indhold