Hollywood4. juni 2015

OL-trans lagt for had

Nu kræver skøre amerikanere, at Kim Kardashians tidligere pap-far - nu mor - skal give sit OL-guld tilbage.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bruce_jenner_aop_galleri19.jpg
 All Over Press

Alle roser Kim Kardashians pap-far Bruce Jenner til skyerne i disse dage. Forleden sprang han nemlig ud som den transkønnede Caitlyn på forsiden af magasinet Vanity Fair.

Der kom endda en hilsen fra Det Hvide Hus fra selveste præsident Obama. Men andre synes, at det er grotesk. Således kræver en texansk kvinde ved navn Jennifer Bradford nu, at Caitlyn skal give sin OL-guldmedalje tilbage.

- Kære OL-kommite. Efter det for nyligt er kommet frem, at Bruce Jenner er transkønnet, har hun kæmpet i den forkerte kategori. Derfor bør hun give sin OL-medalje tilbage, skriver Bradford på change.org, hvor man kan samle underskrifter til diverse formål.

Bruce Jenner, der er Kim Kardashians pap-far, vandt atletik-guld til OL i Montreal i 1976 for USA.

Indtil videre har knap 6.500 mennesker skrevet under på, at guldet skal tilbage til den Olympiske kommite. Og tallet stiger med flere tusinde underskrifter om dagen. Caitlyn Jenner har endnu ikke svaret på kritikken, men forfatteren til Vanity Fair-forsiden siger, at hun ikke lader sig gå på at sådanne småligheder.

- Caitlyn er en stor pige. Hun kan klare det, sagde forfatteren Buzz Bissinger forleden til avisen Philadelphia Inquirer.

For en måned siden stod Bruce Jenner frem hos TV-værten Diane Sawyer og fortalte amerikanerne, at hun var transkønnet. Der gik et chok gennem landet, men langt de fleste tilkendegivelser har været positive. Og da Vanity Fairs forside forleden gik viralt, tweetede selveste præsident Obama til Caitlyn:

- Det kræver mod at stå frem med din historie, skrev han.

Der kom også støtte fra den politiske højrefløj:

- Caitlyn Jenner ser fantastisk ud, skrev kongress-kvinden IIeana Ros-Lehtinen fra det republikanske parti.

TV-kanalen E! viser en dokumentar i otte dele om Bruce Jenners forvandling til Caitlyn Jenner fra den 26. juli.

Sponsoreret indhold