Hollywood23. juli 2015

Jubii!! Nu vender 90210-teenagerne tilbage

Var du ung i 1990’erne, har det nok ikke taget dig mange sekunder at finde ud af, hvem disse unge skal forestille – og hvilken serie der vender tilbage

Ny Beverly Hills 90210 film

Var du én af dem, der elskede 90'ernes hit-tvshow Beverly Hills 90210 - og sukkede du højlydt, når charmedrengene smeltede pigehjerter her og der, eller når pigerne trissede rundt i hipt tøj og højt hår?

Og var du én af dem, der ikke kunne være i din egen krop af sorg, da serien sendte sidste afsnit?

Ja, så er det med at læse med her.

For alletiders serie med alletiders postnummer vender tilbage til efteråret. Der er dog ikke tale om en ny serie med den gode gamle dukse-Brandon eller charme-Dylan. ÆV!

Der er i stedet tale om en ny TV-film kaldet "The Unauthorized Beverly Hills 90210 Tale" – med nye skuespillere til at spille rollerne som de smukke (men ofte problemramte) teenagere. Du kan se billeder af de nye skuespillere (og de gamle) øverst i denne artikel.

https://imgix.seoghoer.dk/30.676491.jpg
 AOP

Sådan så de unge mennesker ud i 1990'erne. Se endnu flere billeder øverst i artiklen. Foto: AOP

https://imgix.seoghoer.dk/902103_0.jpg
 AOP

Og sådan kommer de til at se ud til efteråret. Se endnu flere billeder øverst i artiklen. Foto: AOP

Den nye film vil vise alle de op- og nedture fra seriens første fire sæsoner, skriver det amerikanske medie HollywoodLife.

Og så får seeren også et kig bag kulisserne – der var nemlig ikke kun drama foran kameraet, men bestemt også bag. Blandt andet var Brenda Walsh (dengang spillet af Shannen Doherty) også noget af en rod bag kameraet.

Og det er nogle af disse intriger, som "The Unauthorized Beverly Hills 90210 Tale" vil løfte sløret for, når TV-filmen rammer de amerikanske TV-skærme til efteråret.

- Filmen vil vise rutsjebaneturen fra seriens første fire sæsoner, den vil fremhæve dramaet mellem de medvirkende og producenterne både på og uden for filmsettet, filmen vil vise dig seriens rejse fra at være en fiasko til at blive den massive succes, som den blev, og det aftryk og indtryk som den har gjort på millioner af mennesker den dag i dag, siger TV-selskabet Life til HollywoodLife.com.

"Vil vise rutsjebanetur af programmets første fire sæsoner, fremhæver dramaet mellem medvirkende og producenter både på og off-set, herunder seriens rejse fra flere nær-aflysninger til sin massive succes og aftryk i den kulturelle tidsånd og varigt indtryk det har gjort på millioner af mennesker til denne dag, "Lifetime fortalte Holl

Til at spille rollerne som teenagerne fra det berømte postnummer har TV-selskabet Life fundet en håndfuld skuespillere, som faktisk ligner 90’-stjernerne meget godt (… selvom vi nok alligevel kan blive enige om, at der er én og kun én Dylan McKay!).

Den unge skuespillerinde Abbi Cobb postede for nyligt dette billede af hele castet.

I "The Unauthorized Beverly Hills 90210 Tale" skal hun spille rollen som den forkælede Kelly, mens rollen som den evige jomfru og svigermors drøm Donna skal spilles af Abby Ross. Nørdede Andrea Zuckerman bliver spillet af Michele Goyons, mens den dengsede David skal spilles af Ross Linton.

Den fjollede Steve skal spilles af David Lennon, mens storcharmøren og badboy’en Dylan McKay skal portrætteres af Jesy McKiney. Det bliver Max Lloyd-Jones, der får til opgave at spille duksedrengen med de klassiske øjenbryn-moves Brandon Walsh. Hans TV-tvilling, den frække ballademager Brenda Walsh, skal spilles af Samantha Munro.

Den nye TV-film vil blive sendt 3. oktober. Det er endnu uvist, om eller hvornår den vil ramme de danske TV-skærme.

Se billeder af de nye 90210-teenagere (og de gamle kendinge) øverst i denne artikel.

Sponsoreret indhold