Hollywood2. november 2015

Nu taler Liam Payne om bruddet

One Direction-stjernen Liam Payne bryder tavsheden om bruddet fra nu ekskæresten Sophia Smith.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/liam_payne_sophia_smith_0.jpg
 All Over

Han har været helt stille omkring bruddet mellem ham og Sophia Smith, men nu åbner One Directions Liam Payne op om sine følelser.

I et interview med The Sun fortæller sangeren om de hjertesorger, der er fulgt med hans nye status som single.

- Jeg er fuldstændig knust over bruddet fra Sophia, afslører Liam Payne i interviewet, der fandt sted inden One Directions sidste koncert inden den planlagte pause.

- Det var så hårdt at være på turné hele det her år og være væk fra hende. Vi var væk fra hinanden så meget af tiden. Men for at gøre det rigtige, så er det nogle gange bedre ikke at gøre det, ens hjerte vil, men at gøre det, der er bedre for den anden person, uddyber stjernen.

Efter fem års uafbrudt arbejde i One Direction tager de fire resterende medlemmer en lang pause fra marts næste år. Det lader dog til at have været rigtig svært for Liam Payne og Sophia Smith at få forholdet til at fungere, for parret har altså ikke holdt ud til den kommende pause, og de to stjerner er nu single.

Gossipsitet HollywoodLife skriver, at Sophia Smith angiveligt tog beslutningen, fordi hun mente, at parret var nået til et punkt, hvor de to stjerner enten skulle slå sig til ro og blive gift eller gå hver til sit.

Liam Payne har afsløret en den af sine planer for pausen væk fra One Direction.

- Lige nu ser jeg frem til noget alenetid, hvor jeg skal finde ud af, hvem jeg er, og hvad jeg gerne vil være, forklarer sangeren, der også har tænkt sig at bruge tiden på at skrive sange for andre kunstnere.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold