Hollywood29. december 2018

Nu skal Usher skilles

Det er efterhånden en del måneder siden, at Usher gik fra konen Grace Miguel, men nu har han langt om længe søgt om skilsmisse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega120095_001.jpg
 Foto: MEGA

Sangeren Usher, der sidste år gik igennem en mindre herpesskandale, skal skilles.

Han har nemlig langt om længe indsendt skilsmissepapirerne, så han ikke længere er gift med Grace Miquel.

Det er ellers flere måneder siden, at Usher og Grace annoncerede, at de var gået fra hinanden.

Det skete nemlig allerede tilbage i marts.

- Efter mange tanker og overvejelser har vi i fællesskab besluttet, at gå fra hinanden. Vi er stadig stærkt forbundet og venner, og vi vil blive ved med at støtte hinanden. Den store mængde kærlighed og respekt, som vi har for hinanden, vil kun vokse fra nu af, skrev parret i deres pressemeddelelse, da de annoncerede, at de var gået fra hinanden.

Men nu er papirerne for skilsmissen altså sendt afsted til retten.

Det skete fredag i den amerikanske delstat Georgia.

Det skriver E!Online.

Usher og Grace Miguel fandt sammen kort tid efter, at Usher var blevet skilt fra sin første kone, Tameka Foster.

Parret blev gift i 2015.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega111322_003.jpg
 Foto: MEGA

Usher og Grace Miguel mens alt stadig var lykke. (Foto: MEGA)

Sagsøgt for herpessmitte

Usher blev sidste år genstand for flere søgssmål fra både kvinder og mænd, der mente, at sangeren havde smittet dem med herpes.

Blandt andet betalte han syv millioner dollars til en kvinde, som han havde smittet med herpes.

Det blev dog hurtigt til flere søgsmål.

I august kom det så frem, at tre kvinder, var gået sammen om at sagsøge sangeren.

De tre kvinder havde valgt at tage det store skyts frem. De havde nemlig allieret sig med Lisa Bloom, der er den samme advokat, der arbejder sammen med Blac Chyna i hendes sag mod Kardashian-familien.

I USA er det lovpligtigt at oplyse en sexpartner om, at man er smittet med herpes-virus, og derfor kan man anlægge sag, hvis kendte som ukendte smitter en med herpes, hvis de ikke har oplyst om deres sygdom inden sex.

Usher fik konstateret herpes tilbage i 2009, da han blev skilt fra sin første hustru, Tameka Foster.

Sponsoreret indhold