Nu kommenterer Chloë bruddet fra Brooklyn Beckham
Tilbage i april kom det frem, at Chloë Grace Moretz og Brooklyn Beckham var gået fra hinanden, men indtil nu har Chloë valgt at være tavs om bruddet.
Nu har hun dog givet et interview til The Sunday Times, hvor hun kommenterer bruddet.
Chloë og Brooklyn var sammen on/off i næsten fire år, da de endegyldigt gik fra hinanden.
I interviewet fortæller hun, hvor svært et brud kan være, når man er verdensberømt.
- Alle brud er svære, men når hver eneste Twitter-besked om mig bliver tagget, så får jeg besked, hver eneste gang, at der bliver skrevet noget. Det er sådan jeg finder ud af 90% af alle ting, fortæller hun.
Hun bliver også spurgt, om hun har noget at sige til Brooklyn, og der er svaret meget kort.
- Jeg har ikke noget at sige, siger Chloë, der alligevel kommer med et lille spark mod Brooklyn.
Efter deres brud blev han nemlig set kysse med modellen Lexi Woods i fuld offentlighed.
Artiklen fortsætter efter billedet
Brooklyn Beckham kysser med Lexi Woods. (Foto: All Over Press)
- Jeg er ikke en stor fan af PDA's(Folk der viser deres kærlighed offentligt, red.). Det er personligt ikke noget, jeg har lyst til at se, fortæller Chloë i interviewet.
Siden bruddet er Chloë Grace Moretz blevet koblet sammen med skuespilleren Dylan O'Brien, mens Brooklyn Beckham har været igennem en lang liste af piger.
Senest var han sammen med YouTube-stjernen Lexy Panterra.
Artiklen fortsætter efter billedet
Var han Chloë utro?
Forholdet mellem Brooklyn og Lexy Panterra startede bare få uger efter, at Brooklyn havde slået op med filmstjernen Chloë Grace Moretz.
Det var tilbage i april, at det kom frem, at Brooklyn ikke længere var sammen med skuespilleren Chloë Grace Moretz. På det tidspunkt gik der rygter om, at Brooklyn skulle have været Chloë utro med en Playboy-model.
Det tidligere kærestepar havde tidligere været fra hinanden, men denne gang så det altså ud til, at det var et endeligt split mellem de to.
Chloë Grace Moretz fortalte tilbage i 2016, hvorfor de besluttede at stå offentligt frem som par. Den store opmærksomhed påvirkede nemlig de unge kæresters forhold. - Vi har datet lidt i et par år nu, og nu har vi gjort det lidt officielt. Vi løb altid fra folk, der forsøgte at tage billeder af os. Og det påvirkede vores forhold, fortalte skuespillerinden i talkshowet "The Talk". - Vi var ikke i stand til at gå på de restauranter, vi gerne ville eller bare gå ud og se en film. Så vi tænkte, at hvis vi bare stod frem og lod dem tage et billede, så ville opmærksomheden ikke længere være så stor, fortalte hun ligeledes. Sidste gang Brooklyn og Chloë fandt sammen igen var i august sidste år. Se flere billeder af Brooklyn og Chloë i galleriet herunder