Hollywood29. maj 2018

Lili Reinhart afviser graviditetsrygter

"Riverdale"-stjernen Lili Reinhart vil bare gerne have, at alle ved, at hun altså ikke er gravid
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/30.3815989.jpg
 Foto: All Over Press

I flere måneder har Lili Reinhart stået model til, at brugere på Twitter har ment, at hun er gravid.

Det skyldes nogle billeder, der har floreret på det sociale medie i en længere periode.

Men nu er Lili færdig med rygterne og tager til genmæle.

- Det er uheldigt, at et mindre flatterende billede af min mave cirkulere på internettet og får flere personer til at tro, at jeg er gravid, skriver Lili på Instagram, inden hun fortsætter:

- Nej. Jeg er ikke gravid. Det er bare min krop. Og nogle gange er jeg oppustet. Nogle gange bliver et mindre flatterende billede taget af mig. Nogle gange går jeg igennem perioder, hvor jeg tager på, skriver hun.

Artiklen fortsætter efter billederne

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2018-05-29_kl._15.36.00.png
https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2018-05-29_kl._15.36.09.png

På Instagram skriver hun også, at hendes krop aldrig kommer til at blive noget, som hun vil undskylde for, og at hendes krop vil gå igennem mange forandringer igennem hendes liv, men at det er helt i orden, for sådan er det med alles kroppe.

Lili Reinhart er generelt ret åben omkring de problemer, man kan opleve som et ungt menneske. Også hendes problemer med acne er nogle, som hun været meget åben omkring.

- Jeg har haft cystisk acne, siden jeg var 12. Og lige siden har det været årsag til store problemer med min selvtillid. Jeg har været nødt til at stille min største usikkerhed til skue. Der var ikke nogen steder, jeg kunne gemme mig. 20+ personer nærstuderede mit ansigt på kameramonitoren på hvilket som helst tidspunkt i løbet af den 11 timer lange skydning. Og alt, jeg kunne tænke på foran kameraet, var bumserne på min pande, fortalte skuespilleren forleden.

Danner par med Cole Sprouse

Lili Reinhart danner par med "Riverdale"-kollegaen Cole Sprouse. De stod officielt frem som par ved årets Met Gala.

Inden da har de været meget stille omkring forholdet.

Cole Sprouse har tidligere fortalt, hvorfor han og Lili vælger ikke at tale om deres forhold.

- Lili og jeg bliver konstant talt om i offentligheden, og jeg tror, at det har noget at gøre med kærligheden til karakterne i "Riverdale", og at folk gerne vil se os sammen. Jeg føler, at det på mange måder er en invasion af vores privatliv, men også en form for ære, for det betyder, at du skaber kemi på skærmen, som folk også gerne vil se i virkeligheden, hvilket er flatterende set fra et professionelt synspunkt, har Cole fortalte i et interview.

Lili Reinhart og Cole Sprouse mødte hinanden på settet til TV-serien "Riverdale", der herhjemme kan ses på Netflix.

Han er fire år ældre, end hun er, samtidig har han også meget mere erfaring i underholdningsbranchen, end hun har.

Cole Sprouse startede nemlig sin karriere, da han var bare et år gammel. Her fik han en rolle i serien "Grace under fire". Han har også spillet med i TV-serien "Friends", hvor han spillede Ross' søn Ben.

Han har også haft sin egen TV-serie sammen med sin bror, Dylan Sprouse. "The Suite Life of Zack and Cody" blev sendt på Disney Channel i årene 2005 til 2008.

Lili Reinhart startede sin karriere som 14-årig, da hun medvirkede i kortfilmen "For today".

Sponsoreret indhold